r/dkkarriere

Hej,

Jeg er uddannet automatiktekniker, med få års erfaring der i den nærmeste fremtid godt kunne tænke mig at søge mere lokalt - i dette tilfælde, datacentrer.
Jeg tror ikke der kommer færer af den slags, og det falder også inden for mine interesse.

Nuværende erfaring er maskinvedligehold på en produktionsfabrik, men vil gerne blive skarperer på hvad der kan forventes for en tekniker i et datacenter.

Har i nogle forslag til bøger, emner, AMU kurser eller certificeringer jeg kan kigge ind i?

Mange tak for hjælpen

Heyo

Jeg overvejer at skifte karriere og starte på elektrikeruddannelsen i Odense.

Jeg ved at mange af håndværker-fagene har ry for at involvere en vis mængde mandehørm og til tider upassende adfærd over for kvindelige kolleger. Er der nogle som kan dele erfaringer om, hvorvidt det også er tilfældet hos elektrikere generelt?

Derudover tænker jeg lidt på, om man måske er bedre stillet som kvinde i forhold til at finde elevpladser/jobs, hvis firmaerne går op i den slags?

På forhånd tak!!<3

M29 her. Før i læser hele mit opslag, skal det lige siges at jeg selv tager snus i et mindre omfang. Dette er derfor ikke en direkte snus-bashing, men mere mit s(z)yn på det i en professionel kontekst. Og jeg kunne godt tænke mig jeres holdning her.

Jeg arbejder hos en myndighed i et mindre team, der består af mig selv og 4 andre. Vi kommer derfor hinanden rigtig meget ved til dagligt, tonen er uformel afslappet og der er plads til at gøre lige hvad man vil - heriblandt at tage snus, som min kollega gør i stor stil.

Jeg oplever, at min ene kollega (M39) altid har et stykke snus i munden og så snart den er suget færdig, så popper han en ny i lige ret efter. Det er som sådan hans egen last, men dér hvor mit dilemma påvirker mig er når det sker i mere professionelle sammenhænge. Han kan uden tøven finde på at tage det til møder, når vi er blandt mindre familiære personer som samarbejdspartnere eller afdelingsledere. Han lægger ikke skjul på det, idet pakken ligger på skrivebordet, foran f.eks en klient.

Jeg kan mærke, at det påvirker mig rigtig meget og jeg bliver virkelig irriteret over hans manglende situationsfornemmelse (i min mening manglende).

Hvad jeg ved af har ingen påtalt det til vores nærmeste leder, så jeg står lidt alene med det.

Skal jeg være den "gode" kollega og lade det ligge eller skrive en anonym besked til HR?

På forhånd tak

Jeg står i et klassisk dilemma og har brug for jeres objektive perspektiv på, hvordan man håndterer følelsen af at blive devalueret af sin egen ledelse.

Situationen:

Jeg er i en stor dansk virksomhed, hvor jeg det sidste år har leveret stabilt over mit formelle niveau og har fået konsekvent gode evalueringer. Jeg har ca. 6 års erfaring og en fortid med personaleansvar.

Nu har virksomheden ansat en ekstern profil til teamet. Vedkommende har kortere erfaring end mig (under 4 år) og ingen ledelseserfaring, men er blevet indplaceret to niveauer over mig i hierarkiet.

Det skal nævnes, at mine kollegaer på niveauet to over typisk har 8-10 års erfaring.

Derudover er al erfaring selvfølgelig ikke lige relevant, men det vil jeg vurdere, at det er i dette tilfælde.

Dilemmaet:

Jeg føler, at min loyalitet og min indsats bliver taget for givet, mens eksterne kompetencer bliver prissat langt højere (både i titel og løn) for mindre erfaring.

Derudover prædiker min leder altid "holdånd" og "vi løfter i flok", hvilket gør det svært at rejse kritik af skævvridningen uden at fremstå som en person, der ikke er en "teamplayer".

Jeg vil gerne høre jeres bud på:

1. Hvordan adresserer man dette over for en leder, der bruger "teamet" som argument for at undgå diskussioner om individuel indplacering?

2. Er den eneste reelle løsning i dagens arbejdsmarked at skifte job for at få sin markedsværdi anerkendt?

3. Hvordan prioriterer man sin egen indsats fremadrettet?

Hej

Jeg er i den situation at jeg overvejer om jeg skal skifte branche til noget andet end akademiske job. Jeg har indtil videre været uheldig med de arbejdspladser jeg har valgt. Jeg er sygemeldt for anden gang nu ( skyldes også andre personlige ting), og en stor del af det er på grund af arbejdsmiljøer.

Noget af det ude af min kontrol, men jeg er også begyndt at reflektere over om jeg egentlig som person passer ind i på arbejdspladser hvor status, titler, intern politisk spil osv driver meget af værket.

Jeg er sårbart menneske, der har svært ved at fake den, og trivedes dårligt på arbejdspladser med meget intern spil.

Jeg er omvendt heller ikke naiv og tænker at hvis jeg skifter branche så løser der mine problemer, men jeg vil gerne hører om jeres gode og dårlige erfaringer med at skifte fra akademiker branchen til f.eks. lærer, pædagog eller erhvervsfaglig retning.

Hvordan gjorde I det ? Hvem søgte i rådgivning hos? Hvordan brander man sig bedst ift at gøre sig attraktiv med sin baggrund i en branche, der kræver mere praktisk erfaring?

Tak :)

Jeg arbejder i detail (supermarked) og har efterhånden en del lange vagter på 10 timer. typisk fra 6-16, flere dage i træk og også mange weekender.

Jeg kan mærke, at det begynder at påvirke mig ret meget. Jeg er træt, får ondt i maven når jeg skal afsted, og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen derhjemme, især fordi jeg også har børn.

Min chef siger, at jeg er en stærk medarbejder, og jeg føler også lidt, at det er derfor jeg får mange af de lange vagter. Samtidig er der generelt pres på.

Mit spørgsmål er egentlig:

Er det normalt i detailbranchen med så mange 10 timers vagter – eller er det i overkanten?

Og er det bare sådan vilkårene er, eller er det et tegn på, at arbejdspladsen ikke hænger sammen?

Jeg overvejer at sige op, men kæmper lidt med dårlig samvittighed, fordi jeg ved, det vil presse min chef og kollegaer endnu mere.

Vil virkelig gerne høre jeres erfaringer 🙏

hi, I'm currently searching for a job and went in a very central restaurant, spoke with the manager, she tells me I can come in for the trial shifts - 3 shifts of 4 hours each. unpaid. so 12 hours in total. I initially agreed and had a 5 hour shift. but the more I think about it the more it doesn't feel right. is this normal?

Jeg er netop ved at søge et nyt, og meget spændende job som jeg virkelig håber at få.

Jeg har siden min sidste jobansøgning, fået 2 børn. Den ældste er 4 år.

Tænker i at arbejdspladsen vil værdsætte ærlighed omkring at jeg har små børn? (Min umiddelbare tanke)

Eller er det unødvendigt at vide som arbejdsgiver? (Det er en administrativ stilling, hvor de selv nævner at der er mulighed for balance mellem fritid og arbejde).

Det er efterhånden 10 år siden jeg søgte mit nuværende job 😅

På forhånd tak

Hej,

Jeg har søgt en praktikplads i en pharma-virksomhed i udlandet, som jeg er virkelig interesseret i.

Jeg har fundet chefen for afdelingen på LinkedIn. Han har selv slået jobbet op og har et “hiring”-badge. Jeg overvejer at skrive en kort besked, nu hvor jeg har søgt, for at gøre opmærksom på min ansøgning og vise min interesse. Ikke noget langt, bare kort om hvorfor stillingen virker spændende og passer til min profil.

Jeg føler selv, at jeg er en stærk kandidat, da jeg har nogle nichekompetencer, der matcher opslaget rigtig godt.

Er det en god idé at række ud, eller kan det virke for påtrængende?

Tak!

Jeg står i den situation, at jeg til sommer - ligesom så mange andre - bliver uddannet cand. merc International Business & Marketing, og ja - Jobmarkedet er rimelig cooket.

Siden november har jeg søgt meget specifikt indenfor mit felt, især graduate forløb, og jeg var så heldig at være røget helt til assessment center - for første gang - i fredags.

Desværre gik de med en anden kandidat. Min feedback var blandt andet, at til min case-præsentation brugte jeg kun 9 ud af de 15 minutter jeg havde (De fumlede så også med deres PC de første 10 minutter, hvorfor jeg skyndte mig) - og jeg ikke havde talt om implementeringen af min ide (de specificerede at vi udelukkende skulle fokusere på casens spørgsmål).

Til selve samtalen virkede jeg meget konfus - Bevares, jeg havde på det tidspunkt været der i 4-5 timer, og så hjælper det ikke at den ene farer ind og ud af lokalet fordi hendes barn ringer.

Så jeg ved ikke helt om den feedback kan bruges eller ej - men vi tager det med.

Så mit spørgsmål er, bliver det nogensinde bedre? Er der nogen inden for virksomhedernes døre, som kan pege på om dette marked forbliver i forfald, eller er der potentielt lys for enden af tunnellen?

Og så vil jeg vildt gerne undgå dagpenge pr. 1/7. Jeg kan desværre ikke fortsætte i min nuværende rolle grundet en sparerunde, og de lokale supermarkeder, lagerhaller m.m. vil ikke have mig, da jeg nu er overkvalificeret. Er der nogle andre muligheder jeg misser her?

Beklager mit rant - det hele blev bare lidt for meget :-)

Godaften kloge hoveder

Jeg har fået afslag på en ansøgning til en stilling, jeg virkelig gerne ville have.

I afslaget står der, at de efter samtalerne (jeg blev ikke inviteret til samtale) har besluttet at slå stillingen op igen.

Ville I søge den “nye” stilling? Jeg kan ikke finde ud af, om det er spild af tid, når jeg ikke engang kom igennem samtale-nåleøjet i første omgang?

Jeg er desværre i et rigtig dårligt arbejdsmiljø, hvor der hele virkelig vælter sammen lige nu. I den forbindelse har jeg kigget på lønsikring, men jeg synes godt nok at det lader til at de har mange regler for hvornår og hvordan de kan undgå at udbetale lønsikringen i tilfælde af fyring.

Er der nogen der vil dele deres erfaring i forhold til hvad man skal være opmærksom på, og om det overhovedet giver mening?

Hejsa

Jeg vil gerne begynde at børnepasse men jeg vil godt gøre det hvidt så jeg ikke bryder loven. Er der nogen som har forstand på hvordan det fungere? Jeg har ikke forstået meget ud fra google, den siger man i nogle tilfælde betaler arbejdsmarkedsbidrag og nogle gange skal have et cvr osv. Vil bare ik gøre det sort således skattefar kommer og spørger mig hvorfor jeg får så mange penge fra forskellige folk hver måned 😅

Jeg har fået et tilbud om at komme ind og snakke kontrakt efter at have været til to samtaler, og jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg konkret bør forholde mig til i den situation.

Jeg er selvfølgelig klar over, at løn, pension osv. er en vigtig del af snakken, men hvad lægger I ellers vægt på, når I står i den fase?

Jeg bliver også far for første gang til august, så jeg tænker, at barsel og vilkår omkring det nok også er noget, jeg bør få afklaret.

Det er første gang, jeg skal ind og forhandle en kontrakt på den her måde. Tidligere har jeg været ansat samme sted, som jeg var elev, så der var ikke rigtig noget at forhandle, da jeg blev fastansat bagefter.

Alle inputs og erfaringer er meget velkomne!

Hej derude

Har mandag sidste uge fået tilbudt et job via mail og accepteret. Der fik jeg at vide, at processen nu mest er administrativ og gennem HR, og derfor har jeg ventet på at høre fra dem. Der er nu gået mere end en arbejdsuge, uden jeg er blevet kontaktet af HR, og jeg er derfor lidt i tvivl om, hvad jeg bør gøre nu ift opsigelse af nuværende job. Jeg er interesseret i at kunne starte det ny job, så jo tidligere jeg kan indlevere opsigelse desto bedre (har x ugers opsigelsesperiode).

Indtil videre var min indskydelse at sige op når kontrakt er underskrevet, men det virker til der kan gå lang tid inden jeg ser den. Så hvad ville I gøre?

Er tilbud og accept via mail valid nok grund til at opsige nuværende stilling ift sikkerhed på ny stilling? Bør jeg væbne mig med (mere) tålmodighed og vente på kontrakt eller andet fra HR?

Ny stilling er på offentlig overenskomst, hvis det gør en forskel.

Tak for råd!

Hi

I need external legal advice for matters on employment on the employee side.

Could you please either DM me with your contact information or suggest a good employment lawyer on the side of the employee?

Before you ask, yes I reached out to my union lawyer but they are unfortunately incompetent and take a long time to respond to my concerns.

Hej

Jeg er fuldtidsansat i en butik i Salling group hvor jeg har et ansvarsområde hvor det giver meget mening jeg har stablerkort, min chef er helt enig og vi har så fundet et kursus online jeg kan tage.

Men så spørger jeg ind til løn mens jer er på kursuset hvor jeg får at vide jeg får det gratis og i weekenden kan jeg få fri uden løn mens i hverdagene skal jeg stadig arbejde normalt

Kursuset foregår 17-18 man-fre og 2x8 timer i weekenden obligatorisk og så er der selvstudie udover

Her i dag sadge jeg så jeg ville have løn imens og jeg havde ret til det. Hvorefter min chef siger så kan

“du desværre ikke komme afsted da jeg ikke kan undvære dig”

Han ved godt jeg meget gerne ville have det da det gør mit arbejde rigtig træls at skulle finde en med stablerkort 5 gange dagligt.

Og kunne mærke det var meget tydligt det kun var grundet at han ikke ville give mig løn under det pga vi er presset på lønen

Hvad gør jeg fordi ville samtidig gerne have løn for de 21 timer der er obligatorisk?

Jeg er nysgerrig på hvilke UDDANNELSER folk mener er uhensigtsmæssige at tage i forhold til om AI kan udføre det arbejde man uddanner sig til i fremtiden.

Jeg har i forbindelse med et nyt job, skulle sikkerhedsgodkendes til HEM.

Så, jeg er nysgerrig på hvilke anekdoter der går på sikkerhedsgodkendelse (særligt HEM), om nogen der faldet fra på baggrund af indirekte forbindelser til bandemiljø (fx en perifer vens forbindelser til bandemiljø), nogen i éns omgangskreds med enkelte tidligere straffesager, eller noget som kan baseres på etniske baggrunde (familiemedlemmer boende i visse lande).

Det virker til at der er et hav af forskellige udfald, hvor nogen falder fra på faktorer, som andre er gået fint igennem med.

Jeg er en 20-årig gut, som lige er begyndt at tage arbejdsmarkedet seriøst. Jeg har allerede prøvet forskellige ting, herunder lagerarbejde, diverse butikker, en smule håndværk og lidt rengøring.

Problemet er bare, at intet af det føles som arbejdet for mig. Det har været fint nok, men det har ikke været noget, hvor jeg tænker: “Det her brænder jeg sgu for!”

Så jeg er lidt nysgerrig: Hvordan fandt I andre ud af, hvad I ville arbejde med? Var det noget, I altid har vidst, eller tog I bare en chance med noget?