Snart nyuddannet og ledig
Jeg står i den situation, at jeg til sommer - ligesom så mange andre - bliver uddannet cand. merc International Business & Marketing, og ja - Jobmarkedet er rimelig cooket.
Siden november har jeg søgt meget specifikt indenfor mit felt, især graduate forløb, og jeg var så heldig at være røget helt til assessment center - for første gang - i fredags.
Desværre gik de med en anden kandidat. Min feedback var blandt andet, at til min case-præsentation brugte jeg kun 9 ud af de 15 minutter jeg havde (De fumlede så også med deres PC de første 10 minutter, hvorfor jeg skyndte mig) - og jeg ikke havde talt om implementeringen af min ide (de specificerede at vi udelukkende skulle fokusere på casens spørgsmål).
Til selve samtalen virkede jeg meget konfus - Bevares, jeg havde på det tidspunkt været der i 4-5 timer, og så hjælper det ikke at den ene farer ind og ud af lokalet fordi hendes barn ringer.
Så jeg ved ikke helt om den feedback kan bruges eller ej - men vi tager det med.
Så mit spørgsmål er, bliver det nogensinde bedre? Er der nogen inden for virksomhedernes døre, som kan pege på om dette marked forbliver i forfald, eller er der potentielt lys for enden af tunnellen?
Og så vil jeg vildt gerne undgå dagpenge pr. 1/7. Jeg kan desværre ikke fortsætte i min nuværende rolle grundet en sparerunde, og de lokale supermarkeder, lagerhaller m.m. vil ikke have mig, da jeg nu er overkvalificeret. Er der nogle andre muligheder jeg misser her?
Beklager mit rant - det hele blev bare lidt for meget :-)