r/dkfinance

Hej allesammen,

Vi var til møde hos vores bankrådgiver for et par uger siden, da vi var utilfredse med min rente på 3,95% på mit andelsboliglån. Vi havde fået et par tilbud hos andre banker på 3,45%, og bookede derfor et møde med forklaring i korte træk.

Bankrådgiveren ringede dagen efter jeg havde booket for at spørge om ikke bare vi kunne tale om det over telefonen, men fordi vi gerne begge ville deltage beholdt vi mødet og jeg sendte de andre tilbud på mail inden.

Selve mødet går fint, og vi taler om renteindstilling og mulighed for at låne flere penge på sigt. Bankrådgiveren afslutter mødet ved at efterspørge en spørgeskemabesvarelse af, hvordan mødet har været. Samme dag sender han en mail med påmindelse spørgeskemaet, og at der “samles på 10-taller”. Ugen efter får vi at vide, at vi kan få renten sat ned til 3,7%, men ikke 3,45%.

Det skal her indskydes, at jeg har kæmpet for at få renten ned to gange efter den blev sat voldsomt op i løbet af 2021-2022. Én gang lykkedes det med 0,25%.

Jeg får nu endnu en påmindelse om spørgeskemaet, og får i weekenden besvaret grundigt med vurderinger på 9, 9 og 8 samt forklaringer om hvorfor, både hvad der var godt og skidt. Det er i mine øjne en pæn besvarelse.

I dag modtager jeg en negativt ladet besked om, at det var en ærgerlig besvarelse nu det lykkedes at få nedsat renten, og at det er en negativ besvarelse som kommer til at trække ned.

Jeg bliver selvfølgelig ramt af dårlig samvittighed. Samtidig føler jeg ikke for at give ren topkarakter bare fordi jeg bliver bedt om det.
Er jeg helt skæv her eller er der noget jeg ikke forstår i den verden? Er jeg totalt urimelig? Jeg har jo heller ikke lyst til at være uvenner med min bankrådgiver.

Hej med jer

Jeg har ~60.000 kr stående i banken til en rente på 0,25% og har derfor besluttet mig for at jeg vil investere en mængde af dem i en/flere ETF'er, da de alligevel ikke skal bruges foreløbigt. Jeg har oprettet mig og netop anmodet om en ASK hos Saxo.

Mit spørgsmål er: Hvor meget af min opsparing giver det mening at investere?

Som udgangspunkt er jeg ikke en særlig risikovillig person, og jeg ved ikke specielt meget om investering (men ja jeg har læst rutediagrammet + en del artikler og opslag efterhånden). Skal jeg bare starte med 5.000 kr? Eller kan jeg lige så godt investere et større beløb med det samme?

Jeg skal selvfølgelig have noget nødopsparing stående, og en mindre del vil jeg gerne have til rådighed til impulskøb eller aktiviteter som koncerter/ferier osv.

Lidt mere kontekst: Jeg er på SU + har studiejob og sparer ca. 500-1.000 kr op hver måned. Størstedelen af min eksisterende opsparing er arveforskud. Jeg bor i andelsbolig, så der er ikke udsigt til flytning osv. i den nære fremtid. Desuden opbygger jeg friværdi igennem afdrag til banken (dog meget langsomt). Lånet har ÅOP på ~3,7%.

På forhånd tak for hjælpen :)

Hej, mig og min kæreste har fået et barn. Vi kigger lige nu på huse. Banken kan godkende knap og nap 4 mil. Vores omgangskreds, har købt i det leje hvor rådighedsbeløbet er til grænsen.

Generelt er tendensen hus til grænsen, bil til grænsen, alt andet forbrug.

Selvom vi kan købe til 4 mil. Så vil jeg faktisk gerne købe et hus til 1.5 mil, det kun 90 kvm og ligger lidt ude, men jeg kan ikke lide tanken om lavt rådighedsbeløb, være meget afhængig af vores indkomster. Jeg kan godt lide at arbejde, men ikke at være meget afhængig af det.

Min kæreste er lidt modsat, og jeg føler generelt jeg er ret alene om den holdning.

Er der andre førstegangskøbere som købte et hus til en meget lav pris i forhold til hvad de kunne låne for ? I forhold til at sidde med et højt rådighedsbeløb og eventuelt arbejde mod økonomisk uafhængighed?

Der virker til at være stor uenighed herinde, om hvornår man er velhavende.

Kom gerne med jeres bud på hvad I mener gør, at en person kan regnes for velhavende (DKK beløb, fast ejendom, evne til at leve af investeringer etc.)

Jeg kunne godt tænke mig lidt andre øjne på min sag med Norlys og inkasso hos Collectia.

Omkring d. 1/6-2023 stopper mit kundeforhold hos Norlys. Jeg stopper på mit arbejde, og medarbejderbredbånd stopper derfor. Jeg skifter til en anden udbyder, og fortsætter på det samme udstyr. Udstyret er blevet udleveret før 2023. Jeg husker ikke tidspunktet, men det kunne være 2020/2021.

Herefter skifter jeg efterfølgende igen til en tredje udbyder, og fortsætter igen på det samme udstyr. Mit kundeforhold hos Norlys betragter jeg derfor for længst som værende afsluttet.

Da jeg opsiger hos den tredje udbyder i sommeren 2025 spørger jeg i den forbindelse, hvad der skal ske med det udstyr, som de har leveret forbindelsen på, da jeg skifter til noget helt andet, og ikke længere skal bruge udstyret. Herfra er svaret, at udstyret er så gammelt, at det kan bortskaffes. Derfor bortskaffer jeg det. Herefter hører jeg ikke mere fra Norlys, før de starter en rykkerproces hos Collectia.

I forhold til hvor Norlys har sendt henvendelser hen i oktober 2025, hvor de pludselig ville have udstyret retur, så havde jeg netop adgang til den mail de sendte til frem til ophør af kundeforholdet 1/6-2023. Der kan ikke med rimelighed forventes, at jeg orienterer alle de leverandører hvor jeg har været kunde flere år tidligere om ændringer i mine kontaktoplysninger tre år efter kundeforholdet er stoppet.

Så for igen kort at opridse forløbet:

1/6-2023: Stopper kundeforholdet hos Norlys

2/6-2023: Kundeforhold hos BoligNet (på det samme udstyr)

1/5-2025: Kundeforhold hos FastSpeed (på det samme udstyr)

Efterår 2025: Opsiger kundeforhold hos FastSpeed og får besked om bortskaffelse.

Som tidligere kunde hos Norlys, hvor der har været to andre efterfølgende kundeforhold, så har jeg jo ikke en chance for at vide at Norlys betragter udstyret som ”nyere udstyr” efter tre år eller rettere ældre, da udstyret nok er udleveret i 2020/2021, eller at det skal tilbageleveres efter to mellemliggende kundeforhold, hvor Norlys ikke har reageret og ønsket udstyret retur.

IT-udstyr med den alder kan med rette forventes betragtet som ”gammelt udstyr der er forældet”, som Norlys også selv skriver til Collectia, og det derfor ikke behøves retur.

Som forbruger havde jeg nok en forventning om, at når leverancen af internet fortsatte på samme udstyr, så håndterede udbyderne det internt mellem hinanden.

P.t. har jeg naturligvis gjort indsigelse hos Collectia, som dog fortsætter inddrivelsen. Jeg har skrevet en decideret klage til Norlys, med henblik på at kunne fortsætte i Teleankenævnet.

Hey hestenet

Jeg er en sød, smilende og charmerende fyr på 22 år, som har svært ved at finde et deltidsjob 🫠

Jeg har efterhånden søgt job flere steder inden for servicebranchen. Det har typisk været i større virksomheder som Tivoli, Nordisk Film Biografer, lufthavnen, restauranter, Royal Arena osv. Jeg søger et job med gode lønvilkår og mange timer, da jeg gerne vil arbejde meget hen over sommeren. Samtidig søger jeg helst en timeløn på minimum 150 kr.
Dog har jeg haft svært ved at komme videre til samtaler. På mit CV har jeg cirka 8 års erfaring inden for service fra forskellige virksomheder, hvor jeg også har haft meget ansvar. Derudover har jeg mere autoritær erfaring, da jeg tidligere har arbejdet med security og passagerservice. Jeg har også skrevet på mit CV, at jeg har erfaring som lærervikar og har været det i flere år.

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg overvejer at lyve på mit CV for at blive mere eftertragtet. Det føles som noget, mange gør, og det er frustrerende at blive afvist gang på gang.

Mit spørgsmål er: Hvad søger en arbejdsgiver egentlig at høre? Motivation er selvfølgelig vigtigt, men i sidste ende er det jo et deltidsjob. Jeg synes, det lyder plat, når folk igen og igen siger det samme: “Jeg brænder for at yde god service.” Jeg brækker mig næsten over den slags formuleringer, men det virker åbenbart som det, arbejdsgivere gerne vil høre?

Er der nogen der ved om det er muligt at få udbetalt noget af en pensionsopsparing før tid?

Jeg er ansat samme sted som da der blev sparet op til denne pension, men arbejdsgiveren har skiftet pensionsselskab i mellemtiden, så den er 'lukket ned' og der er ikke indbetalt til den i mange år. Jeg har kontaktet pensionsselskabet (danica) men de har mange måneders svartid.

Vi har brug for lidt sparring 🚗🏡

Dilemma
Vores nuværende bil kan ikke komme igennem syn.
Det er en gammel bil til 12.000 kr., som vi har haft i 2 år, så det giver ikke mening at reparere den.

Nu står vi derfor og skal købe ny bil — men vi er meget i tvivl om, hvad der er smartest ift. vores fremtid.

Vi overvejer:
- Ny elbil med 0% lån (fx XPeng G6/G9 kampagne)
- Brugt elbil kontant
- Brugt benzinbil kontant

Vi drømmer om at købe hus indenfor cirka 1 år, så vi er bange for at spænde ben for os selv økonomisk med et billån — også selvom det er 0% rente.

Lidt om os
- Par: M32 + K27
- Løn:
- 30.000 kr.
- 16.000 kr. deltid (forhåbentlig fuldtid efter sommer)
- Opsparing: ca. 490.000 kr.
- Vi sparer normalt omkring 20.000 kr. op om måneden samlet (lidt mindre fremadrettet pga. deltid)

Vores situation lige nu
Bilen er ikke bare “nice to have” — den er ret nødvendig.

M32 arbejder i Humlebæk, så pendling uden bil bliver meget besværligt i hverdagen.

På længere sigt, hvis vi flytter nordpå, tror vi måske godt, vi kan nøjes med én bil:
- K27 kan delvist arbejde hjemme
- eller kan evt. blive kørt til/fra arbejde af M32

Så vi prøver også at tænke langsigtet og ikke købe “for meget bil”.

Boligdrøm
Vi vil gerne købe hus i Gribskov/Nordsjælland indenfor nogle år.

Budget:
- 2–3 mio.
- Vi forventer ikke drømmehuset i første omgang
- Tanken er mere at købe noget, vi kan forbedre over 5-10 år og senere bytte op

Vi lever ret billigt og prioriterer frihed højt.
Vi arbejder ikke for at købe dyre ting — vi arbejder for at leve godt og forhåbentlig kunne arbejde mindre på sigt.

Det vi er mest i tvivl om
- Hvor meget påvirker et billån vores mulighed for at købe hus?
- Giver det mening at købe en ny elbil nu, når vi bor i byen og skal lade offentligt?
- Er brugt elbil smartere?
- Hvor stor en risiko er batteri/garanti på brugte elbiler?
- Eller er en billig benzinbil bare det mest fornuftige i vores situation?

Kørselsbehov
- Primært København ↔ Nordsjælland (senere Nordsjælland til Nordsjælland men tog duer ikke)
- Ingen planer om store rejser
- Drømmen er børn, hus og små ture til fx Sverige
- Vi forventer at beholde næste bil i mange år

TL;DR
Skal vi købe:
- en spritny elbil med lån,
- en brugt elbil kontant,
- eller bare en billig benzinbil,

Når vi skal i banken om lidt og se hvad vi kan låne?

Eksempel: Jeg investerer 100 000 kr i en ETF i 2026.

Den 31. December 2026 er den steget til 150 000 kr.

Herefter bliver jeg beskattet med 27% af det urealiserede beløb (27% af 50000 = 13500)

Derfor har jeg nu 150 000 - 13500 = 136 500 kr i aktier.

------------------------------------

Året efter den 31. December 2027 er mine aktier så steget fra 136 500 kr til 200 000 kr.

Fungere det så enten at jeg skal betale skat af DIFFERENSEN fra 136 500 til 200 000 som er 63500 kr, således at jeg betaler 27% af 63500kr? (Her vil skatten være 17 145 kr.)

ELLER

Skal jeg betale 27% af profitten i alt, som nu er 100 000kr da jeg kun har investeret 100 000 til at starte med og mine aktier er steget med præcist 100 000 kr til 200 000 kr? (Her vil skatten være 27 000 kr)

Er der nogen, der kan forklare hvorfor Diesel lige pludselig er billigere end benzin? Det er jo ikke fordi, der er sket noget særlig udvikling i Hormuz. For en ugen siden, var Dieslen over 1 kr dyrere end benzin??

Danske Bank tilbyder (så vidt jeg kan se gratis) et Mastercard Hverdag+.

Er der nogen der har sat sig ind i fordele/ulemper ift. VISA-kort?

Jeg har opbygget en solid kontantbeholdning på min ASK (25k) som jeg gerne vil investere i en bred ETF. Jeg tænkte umiddelbart WEBN pga den lave ÅOP, men som jeg har kigget lidt nærmere på porteføljen er jeg faktisk i tvivl om det er den bedste investering lige nu. Den er 62% af porteføljen som er amerikansk aktier, og den største andel går til amerikansk teknologi aktier som virkelig nyder godt af AI bølgen lige nu. Mit problem er, at jeg mener at lige præcis de amerikanske aktier er prissat for høj og vil crashe på et tidspunkt. Derfor er jeg faktisk en smule nervøs ved at investere alle mine penge i WEBN eller ISAC selvom de har givet gode afkast de senere år. Hvis jeg gerne vil undgå en for stor andel amerikanske aktier samtidig med den er bred, hvad for en vil i så anbefale? Har kigget på IESG, men der får jeg så kun Europa og jeg er sådan set mest interesseret i at sprede min risiko en smule mere ud end bare Europa

Edit: eftersom der er en som ikke forstå hvad jeg faktisk spørger om, jeg er ikke interesseret i at diskutere min strategi men muligheden for at en større spredning af min investering i ETF så 62% ikke er i USA og overvægten af dem i teknologiske aktier.

Edit 2: fordi jeg får hug fra en anden herinde, så er jeg godt klar over overvægt er i forhold til verdensindekset. Det rigtige ord er koncentrationen og ikke overvægt. Jeg er skeptisk omkring den koncentration af amerikanske aktier, og specielt de amerikanske teknologiske aktier

Hej alle sammen. Jeg har fulgt med i nogle ret store afgørelser, der kan have betydning for din økonomi.

Kort fortalt betyder de, at rigtig mange på deltid, formentlig har fået for lidt i løn, hvis man har arbejdet ekstra.

Alt under 37 timer er btw deltid.

Indtil nu har mange arbejdsgivere ment, at man først skulle over 37 timer om ugen for at få overarbejdstillæg. Men de nye regler slår fast, at du skal have tillæg (typisk +50% eller +100%), så snart du arbejder mere end det timetal, der står i din egen kontrakt, så længe dine fuldtidskolleger også får overarbejdsbetaling.

Faktisk stadfæstes det, at dansk lov her har været ulovlig i næsten 25 år. Dansk arbejdsmarkedsret har dog forældelsesfrist på oftest kun 5 år, men med tilbagevirkende kraft.

Det betyder f.eks. at min daværende 8 timers arbejdskontrakt i Coop, som jeg massivt overarbejdede på, ville have givet mig et 6 cifret beløb, hvis det havde været indenfor fristen. Så det akkumulerer hurtigt op, hvis ens sag har været systematisk. Så jeg vil virkelig anbefale at kigge det igennem.

Der er en del bestemmelser ellers at være opmærksom på, som jeg ikke vil kede dig med, men hvis du deler din lønseddel og arbejdskontrakt, så vil jeg gerne fortælle dig min vurdering. Men husk at slør navn, cpr. o. lign.

Edit: Der er så mange der skriver. Og fortsæt endelig. Det er vigtigt stof det her. Skal nok forsøge at besvare alle pm.

Vi er 2 studerende og en hundehvalp. Vi bor i Odense og er i midten af vores studier.

Vi går kraftigt og overvejer at købe en bil her til sommer.

Jeg vil nu gerne høre jeres inputs på hvad vi bør vælge.

Valget står mellem 2 forskellige biler. De er begge ca lige gamle og har kørt lige langt.

Først og fremmest kan vi vælge en:

Renault Clio V
- Pris: 100.000kr
- KM: 30.000
- Alder: 2020
- Udstyr: intet udstyr

Eller det dyrere alternativ:

Renault Megane 1.6 E-tech Hatchback
- Pris 150.000kr
- KM: 30.000
- Alder: 2021
- Udstyr: Plug in hybrid, adabtiv fartpilot, mere plads

Umildbart kan vi komme med halvdelen af prisen selv, og så låner vi resten af vores forældre til en fordelagtig rente.

Grunden til at vi kigger efter en bil nu, er så vi har en afbetalt bil inden at vi om ca 2 års tid skal til at købe et hus.

Hvad ville i have gjort?

Jeg syntes personligt selv at det kunne være fedest med den dyre bil, men det er jo grundet højere komfort og generelt en bedre kørsel.

Det skal siges at vi til daglig kun har ærinder i Odense By, men i weekenden også køre ture rundt i landet til familie. I dagligdagen kan den dyre bil køre på rent el.

Jeg ser frem til at høre jeres tanker!

Tror du på Endavu? Hvis jeg vil investere 70.000 i aktier, ser Endavu godt ud på grund af lave gebyrer og ingen kurtage. Hvad synes du?

Bemærk: Jeg har min aktiesparkonto og hele porteføljen i nordnet