r/dkbolig

Vi overvejer at købe et hus i Sorø, men er meget i tvivl, om vi skal bytte andelslejlighed i København ud med hus i Sorø. Vi er en børnefamilie, og vi drømmer om have, luft, fællesskab i en mindre by mm. Er der mon nogle herinde, der er flyttet til Sorø fra København og vil dele lidt erfaringer? Vi vil skulle pendle med toget ind til København pga. arbejde ca. 3 dage om ugen. Bliver transporttiden træls i længden eller er det okay?

Hej, jeg bor i en almen boligforening. Jeg skal flytte snart, og fik den utrolige fikse idé at skifte dørtætningen på min fryserdør til mit kølfrysskab.

Det gik galt, og da jeg tog den gamle dørpakning af, kom der noget isolering med. Nu kan fryserdøren ikke lukkes.

Jeg fortalte det til udlejeren. De sagde at da jeg har ødelagt den skal jeg betale for en tilsvarende ny model. Det blev så cirka 5300 på min regning.

Da mit kølfrysskab er omkring 8-9 år gammelt, kan de så opkræve for et helt nyt til fuld pris?

Er det ikke noget med at de kun kan forvente at jeg skal dække for et tilsvarende kølefrysskab i tilsvarende alder?

Hvis jeg har ret i det, er der nogle der kender nogle kilder, hvor man kan bekræfte det? 🤞🤔☺️

Jeg ved godt den ikke har ligget længe men jeg så den da den var skuffesag, og tænkte den ville ryge ok hurtigt.

Jeg er så frustreret. Efter at have brugt oceaner at tid på diverse køkkenforhandlere (Svane, aubo, nettoline, tvis, rotpunkt, ikea, kvik etc). Har jeg nu oplevet 4 gange at jeg får et tilbud på et køkken som så ligepludselig ikke kan lade sig gøre. Enten fordi jeg ombestemmer mig fra en standardfarve til en anden (som jeg tidligere er oplyst om er samme pris) eller jeg ændrer en skuffe fra et sted til et andet, så ændrer prisen sig markant!

Jeg synes køkkenforhandlere er virkelig uigennemskuelige.

Udover at jeg har brugt tid på at forhandle priser, for gud forbyde at man kan gå ind i en køkkenforretning og bare få en fair pris. Jeg har oplevet at fra startpris til endelig pris 40% nedsættelse, som ligesom prøver at blive trukket i land igen når vi skal bestille.

Jeg har hele tiden været ærlig med vores budget, får at vide det kan lade sig gøre, for tilbud som er MARKANT over det budget jeg angav.

Jeg er træt, vi renoverer og har intet køkken, nogen der har fif til ærlige køkkensælgere et sted i landet ? (som ikke er ikea, for de har ikke de løsninger som passer til vores køkken).

Håber mit opslag gav mening (det er skrevet under stor frustration).

Vi er i den luksus-situation, at vi stadig har en chance på markedet i København (hurra!), men vi har seriøse overvejelser, om det er det værd. Kontekst - vi er i slut 30'erne, har to børn, bor i dejlig og stor lejelejlighed i kbh (men i for travlt område). Skole og arbejde er i byen, min mand arbejder ca 30 min i bil udenfor. Vi har boet i udlandet i en lang årrække, netop i de år, hvor alle andre købte deres første bolig - som de så vekslede til næste bolig osv osv. På den måde står vi i samme situation, som folk 10 år yngre end os; nemlig stadig boende til leje og skal købe vores første bolig. Vi har dog sparet over 2,5 millioner kr op, og kan købe op til omkring 7 millioner. Det vil dog sætte os meget hårdere end pt og der kommer vores dilemma og vi ser 3 muligheder:

- købe et lille hus/slidt rækkehus/lejlighed i forstad etc bare for at KOMME IND på de dælens marked.

- finde ny og bedre lejelejlighed, som vi bor i de næste 5 år mens børnene bliver lidt større for at bevare god logistik i hverdagen (og være i byen, vi elsker elsker at bruge den med børn). Derved går vi måske glip af muligheden for at købe, da løbet er kørt til den tid.

- sige screw it og flytte langt ud og rent faktisk kunne få et fornuftigt hus til vores beløbsgrænse. Dertil skal vi have skoleskift og jobskifte.

Vi er SÅ i tvivl - skal man død og pine komme ind på det marked og så sidde i noget, som man egentlig synes er ret nedern. Eller skal man vælge sin lykke pt højere og nyde, af ens lønninger kan betale for et dejligt liv - omend med en lejebolig?

Vi har begge forældre med fornuftige "formuer" i ejendomme (altså ligesom alle andre boomere i Kbh og omegn) og vi er ikke bange for en dag at stå tilbage med ingenting. Samtidig vil vi heller ikke have deres finansiering indenfor - vi har klaret os selv altid og har det bedst sådan. Stolthed skal ikke stå i vejen for ens drømmebolig, men i det her markedet skal man mange millioner op før det egentlig gør en forskel.

Har andre stået i samme "luksus-situation" og hvad gjorde I? Tak for hjælpen!

Halløj derude - er der nogen med det helt store overblik, der kan forklare hvorfor der ikke er en "flaskehals", specielt på boliger mellem 6-10 millioner, som MÅ ende med at skabe en korrektion eller slow-down i markedet?

Vores tanker: pt kan millennial generationen godt købe de 6-10 millioner boliger pga opsparing, gode jobs og tidligere lejlighedssalg. Så langt så godt. De dyrere boliger kan ældre personer købe, der måske kom ind på markedet i 90'erne og virkelig har scoret kassen. Men - hvad med Gen Z og Gen Alpha? De har ikke så meget erfaring på arbejdsmarkedet, de har måske en forældrekøbs lejlighed bag sig, men slet ikke i det omfang, som vores generation havde, da selv en simpel lejlighed i Kbh er ganske dyr. Uden at have den startkapital, hvordan skal de generationer nogensinde arbejde sig op til at få råd til første lejlighed, for ikke at sige første hus, hvis prisstigninger fortsætter. Dertil bliver folk ældre og ældre og arver ofte først, når de selv er i 60'erne og ikke har brug for pengene.

Hvor og hvornår opstår der en reel flaskehals, hvor sådan et "starter house" simpelhen er uden for rækkevidde for unge familier - og er for simpelt og "dårligt" for familier med kapital i baghånden. Små rækkehuse sælges til 7+ millioner i kbh området nu, og de er ikke prangende, det er ikke prestige boliger. Jeg kan se på fx vores niecer, at de ikke har en chance for bare en lille lejlighed uden et forældrekøb - hvordan skal de nogensinde få råd til et hus? Og det er gældende for hele den generation? Og den næste? Mange på mit arbejde snakker med frygt i stemmen om, hvorvidt de kan få råd til forældrekøb til deres børn, for de ved godt, at de er screwed uden, da egen opsparing aldrig kan følge med prisstigningerne. Sådan var det IKKE for min generation, de var de fleste på kollegium og så skulle de hele jo nok gå. Sådan er stemningen ikke hos andre forældre nu om dage, oplever jeg.

Hvad er jeres tanker - kan kbh og omegn blive ved med at buldre derud af, og hvad skal de næste generationer dog gøre, hvis de vil have en ejerbolig omkring Kbh?

Hej Sub
Jeg er solomor til to børn og bor i en 3-værelses andelsbolig med stor altan og grøn gård fyldt med børn i København. Jeg er selv vokset op i hus i udkanten af kbh, og selvom jeg i perioder får overbevist mig selv om, at det er bedst at bo i lejlighed i byen for os (tæt på job, familie, venner), så trækker drømmen om at bo i hus og have egen have enormt i mig.
Jeg savner plads og luft og at kunne træde direkte ud. Savner egen vaskemaskine, bryggers, plads til gæster og en havetrampolin. Jeg kan ikke slippe tanken om at et liv i hus og have er “det bedste” jeg kan give mine børn, på trods af at de har en del venner i gården. Men kan man ikke også få venner på en villavej?
Jeg har et ok lønnet job (vil nok stige en del fremover, men nok først fra om 3-4 år) og kan lægge 1 mio i udbetaling. Alligevel skal jeg jo desværre langt væk fra kbh for at finde et hus jeg har råd til som eneforsørger. Pt kigger jeg efter huse til max 2,5 mio.

Mine spørgsmål er:
- Nogen de har fundet ro i modellen lejlighed/sommerhus frem for hus året rundt?
- Nogen der har erfaringer med at bo i hus som aleneforælder?
- Nogen der kan anbefale børnevenlige provinsbyer i pendlerafstand til København? (Stisystemer, skoler, fodboldklubber osv).
- Nogen der har erfaringer med at flytte skolebørn fra by til provins?

Tak! 🤞🏼🤞🏼🏡🏡

Jeg fik i går af vide af mine roomies, at deres fælles veninde skal flytte ind på det værelse, jeg bor på nu i København. Det kom ret meget som et chok, for jeg har ikke boet her ret længe.

Og det sker en uge efter, jeg lige har lagt stort set hele min opsparing i en rejse til Asien i august måned. Dumt? Ja. Men der er ikke så meget at gøre ved det nu.

Jeg skal være ude af lejligheden 1/7. Det vil sige, jeg får meget svært ved at spare op til et depositum på så kort tid.

Jeg har et fuldtidsjob, men det er ikke ret længe siden, jeg blev færdiguddannet, så lønnen er ikke fantastisk.

Hvad gør man? Bider i det sure æble og flytter hjem til forældrene langt fra byen og pendler i et par måneder på arbejde? Tager man et til lån indskuddet, og hvordan gør man det (har aldrig prøvet den slags før, men banken/hvem end jeg låner penge af må vel ud fra min kontrakt kunne se, at jeg kan betale dem tilbage)?.

Hej allesammen,

Vi står i den aldeles rædselsfulde situation at min mand og jeg efter mange måneders søgen har fundet DRØMMEHUSET. Banken har sagt ja og vi er klar til at gå i gang med købet, da jeg pludselig og meget uventet bliver fyret fra mit arbejde. 😭 Kæmpe lort.

Jeg har tre måneders opsigelse i mit nuværende job. Men jeg har faktisk allerede fundet et nyt job per august - så heldigt. Jeg troede vi var back on track på vej til drømmehuset men nej, vores bank vil have at jeg er igennem de tre måneders prøveperiode i mit nyt job før de tør sige ja til lånet…

Så vi står altså til først at kunne gøre os forhåbninger om at købe huset til november, når jeg er igennem de første tre måneder i mit nyt arbejde. Til den tid er drømmehuset over alle bjerge, det er jeg sikker på.

Så kære reddit. Nogen der har erfaringer med lignende situationer og evt. kender en bank med en mindre striks politik?

På forhånd tak

Hej alle sammen

Jeg er helt på bare bund når det kommer til boligmarkedet. Jeg ønsker virkelig at flytte hjemmefra og købe mit eget. Det kan være jeg bor hjemme nu “gratis”, men man betale oftest med noget mere dyrebart som er indre ro. Den kan jeg desværre ikke længere finde derhjemme.

Lad os tage denne bolig som eksempel, hvad skal jeg betale om måneden? Og hvis jeg giver mere end de 135k, hvad betyder det så? Lad os antage at jeg kan give 150k.

Hvad skal man generelt være opmærksom på?

Tusind tak på forhånd.

Min partner og jeg er lidt uenige på det her område, nu hvor vi er ude at se på ejerlejlighed. For hvad gør man egentlig når man ikke har råd til drømmelejligheden på drømmebeliggenheden?

1. prioriteter beliggenhed på f.eks Østerbro - og får en mindre og mindre charmerende lejlighed.
2. lækker nybygget lejlighed i et hyggeligt område på en dårligere beliggenhed - f.eks grønttorvet eller lignende
3. noget midt imellem, f.eks. en mere charmerende lejlighed på en mere central beliggenhed i Valby eller omkring Amagerbro

Hvad er andres overvejelse i en lignende situation? 😊

Vi er i fuld gang med at lede efter drømmehuset og har mange ønsker/behov, der skal gå op. Jeg synes vilkårene for at vurdere om et hus er interessant er nærmest kafkaske og da vi søger hus langt fra vores nuværende bolig, har vi virkelig spildt meget tid på fremvisninger vi kunne have sparet os.

Vi kigger især efter gode værkstedsrum/disponible rum til min mands pladskrævende hobby. Men de bliver næsten aldrig fotograferet af mægler. Jeg er allerede træt af branchen og de fremvisninger vi har været på… “disponible rum” aka et hønsehus fyldt med hønselort var virkelig en vinder. Taget kan sælger ikke lige huske alderen på, siger mægler og tilstandsrapporten er “under udarbejdelse” og så står der bare “ulovligt oliefyr” i salgsopstillingen uden yderligere kommentarer. Jøsses.

Jeg savner i høj grad også nogle ordentlige og pålidelige søgekriterier. Har I prøvet at søge på 1 planshuse på Boligsiden? Helt håbløst. Jeg bruger så meget tid på at søge rundt og nærlæse salgsopstilling, energimærke, DinGeo, BBR, kigge på streetview osv. for at finde basale oplysninger og dealbreakers.

Alle tips til boligsøgning modtages med kyshånd! Skal jeg sætte mæglerne lidt mere igang, f.eks. få dem til at tage ud at tage nogle flere billeder? Sende en lang liste med spørgsmål? Hvad har I gjort?

Hej dkbolig. Vi er et par, der har fundet den perfekte bolig for os de næste 4-5 år, da den formentlig bliver for lille at have et barn i. Lejligheden er centralt placeret på Frederiksberg, nyrenoveret, 2 værelser, 52 kvm og koster 3.8 mio. kr.

Er det en dårlig idé at købe nu med den seneste melding fra Nationalbanken in mente? Vi er bange for, at vi køber lige efter toppen, og det bare dykker herfra.

Et hus i den prisklasse i det område ryger normalt i skuffen. Hvorfor tror i det har ligget så længe? Noget jeg overser?

Man kan selvfølgelig ikke sige noget med sikkerhed, men er der noget, I finder uldent og som ikke mindst bliver rigtig dyrt at slippe af med? Ikke af æstetiske årsager. Frem med de konspiratoriske teorier

Jeg er suspekt overfor epoxy

Hej,

Edit2: Jeg har fået fyldestgørende svar på mine spørgsmål nu, så man behøver ikke kommentere længere. Jeg lader dog posten stå så andre grønne boligkøbere som mig kan læse det såfremt de havde samme forvirring som mig 😄

Edit1: Tak for alle de gode svar! Er ret grøn på boligmarkedet, så det hjælper rigtig meget 😄

Sagen er den at vi lige har misset drømmeboligen .. det var et håndværker tilbud hvor jeg bød 12% over udbudsprisen med overtagelse indenfor 2 måneder. En anden køber har så budt omtrent 14% over udbudsprisen med overtagelse indenfor 2 måneder.

Jeg har snakket direkte med sælger fordi, givet nogen detaljer i det her køb, lød det lidt som om mægler ikke har udført sit job ordentligt. Hvad jeg så kunne høre er at parret ikke var informeret om muligheden for budrunde og dermed minimum gået glip af 300-400k kr. Det ærger dem selvfølgelig rigtig meget, ejendomsmægleren gav dem købsaftalerne og sagde egentlig bare "vælg én".

Jeg kan ikke sige noget omkring den anden køber, men jeg havde informeret mægler om at jeg havde en god 700k mere at lege med hvis det blev til budrunde. Den anden købers bud kom dagen efter vores .. så jeg har også lidt på fornemmelsen at mægler har givet dem et hint omkring hvor vores bud lå henne af. Jeg fik f.eks. at vide der var lagt et bud før mig, men til under udbudsprisen.

Det er noget lort .. sælger har til på fredag til at hoppe fra / banken siger nej, men det sker sku nok ikke 😞

Så på den ene side er jeg selvfølgelig en dårlig taber, men på den anden side er jeg oprigtigt nysgerrig på hvilke muligheder sælger har i sådan en situation?