u/LowRiver1035

Flaskehals i boligkøb i kbh og omegn?

Halløj derude - er der nogen med det helt store overblik, der kan forklare hvorfor der ikke er en "flaskehals", specielt på boliger mellem 6-10 millioner, som MÅ ende med at skabe en korrektion eller slow-down i markedet?

Vores tanker: pt kan millennial generationen godt købe de 6-10 millioner boliger pga opsparing, gode jobs og tidligere lejlighedssalg. Så langt så godt. De dyrere boliger kan ældre personer købe, der måske kom ind på markedet i 90'erne og virkelig har scoret kassen. Men - hvad med Gen Z og Gen Alpha? De har ikke så meget erfaring på arbejdsmarkedet, de har måske en forældrekøbs lejlighed bag sig, men slet ikke i det omfang, som vores generation havde, da selv en simpel lejlighed i Kbh er ganske dyr. Uden at have den startkapital, hvordan skal de generationer nogensinde arbejde sig op til at få råd til første lejlighed, for ikke at sige første hus, hvis prisstigninger fortsætter. Dertil bliver folk ældre og ældre og arver ofte først, når de selv er i 60'erne og ikke har brug for pengene.

Hvor og hvornår opstår der en reel flaskehals, hvor sådan et "starter house" simpelhen er uden for rækkevidde for unge familier - og er for simpelt og "dårligt" for familier med kapital i baghånden. Små rækkehuse sælges til 7+ millioner i kbh området nu, og de er ikke prangende, det er ikke prestige boliger. Jeg kan se på fx vores niecer, at de ikke har en chance for bare en lille lejlighed uden et forældrekøb - hvordan skal de nogensinde få råd til et hus? Og det er gældende for hele den generation? Og den næste? Mange på mit arbejde snakker med frygt i stemmen om, hvorvidt de kan få råd til forældrekøb til deres børn, for de ved godt, at de er screwed uden, da egen opsparing aldrig kan følge med prisstigningerne. Sådan var det IKKE for min generation, de var de fleste på kollegium og så skulle de hele jo nok gå. Sådan er stemningen ikke hos andre forældre nu om dage, oplever jeg.

Hvad er jeres tanker - kan kbh og omegn blive ved med at buldre derud af, og hvad skal de næste generationer dog gøre, hvis de vil have en ejerbolig omkring Kbh?

reddit.com
u/LowRiver1035 — 5 hours ago

Ind på markedet eller ej?

Vi er i den luksus-situation, at vi stadig har en chance på markedet i København (hurra!), men vi har seriøse overvejelser, om det er det værd. Kontekst - vi er i slut 30'erne, har to børn, bor i dejlig og stor lejelejlighed i kbh (men i for travlt område). Skole og arbejde er i byen, min mand arbejder ca 30 min i bil udenfor. Vi har boet i udlandet i en lang årrække, netop i de år, hvor alle andre købte deres første bolig - som de så vekslede til næste bolig osv osv. På den måde står vi i samme situation, som folk 10 år yngre end os; nemlig stadig boende til leje og skal købe vores første bolig. Vi har dog sparet over 2,5 millioner kr op, og kan købe op til omkring 7 millioner. Det vil dog sætte os meget hårdere end pt og der kommer vores dilemma og vi ser 3 muligheder:

- købe et lille hus/slidt rækkehus/lejlighed i forstad etc bare for at KOMME IND på de dælens marked.

- finde ny og bedre lejelejlighed, som vi bor i de næste 5 år mens børnene bliver lidt større for at bevare god logistik i hverdagen (og være i byen, vi elsker elsker at bruge den med børn). Derved går vi måske glip af muligheden for at købe, da løbet er kørt til den tid.

- sige screw it og flytte langt ud og rent faktisk kunne få et fornuftigt hus til vores beløbsgrænse. Dertil skal vi have skoleskift og jobskifte.

Vi er SÅ i tvivl - skal man død og pine komme ind på det marked og så sidde i noget, som man egentlig synes er ret nedern. Eller skal man vælge sin lykke pt højere og nyde, af ens lønninger kan betale for et dejligt liv - omend med en lejebolig?

Vi har begge forældre med fornuftige "formuer" i ejendomme (altså ligesom alle andre boomere i Kbh og omegn) og vi er ikke bange for en dag at stå tilbage med ingenting. Samtidig vil vi heller ikke have deres finansiering indenfor - vi har klaret os selv altid og har det bedst sådan. Stolthed skal ikke stå i vejen for ens drømmebolig, men i det her markedet skal man mange millioner op før det egentlig gør en forskel.

Har andre stået i samme "luksus-situation" og hvad gjorde I? Tak for hjælpen!

reddit.com
u/LowRiver1035 — 3 days ago

Åh gud - Cathrine Wichmand kunne bare ikke dy sig for at dresse up som en lille prinsesse til konfirmation i familien.

Hun er næsten 40 - det er IKKE din dag! Hun bliver et nightmare, når hendes egen datter skal konfirmeres, hun viser allerede alle de kjoler hun har gemt til hende, gad vide om datteren får lov bare at være sig selv...!

u/LowRiver1035 — 6 days ago