r/dkbiler

El SUV med god plads bagi og rækkevidde på 500+

Hej bilfolk

Jeg skal til at skifte den gamle Touran ud med hvad jeg tror skal være en form for SUV. Den skal helst ha 500+ i rækkevidde så jeg kan nå T/R til kontoret uden mellemlanding. Vi kan godt lide at køre weekendture i bilen og sove ved vandet/i skoven osv. Det kunne være fedt med en med relativt flad bund, og plads til at ligge og sove, når vi har lagt sæderne ned(med åben bagklap, gør ikke noget af fødderne stikker lidt ud). Derudover skal den helst ha' en rimelig frigang da vi ofte ender på gurs/markveje der ikke nødvendigvis bliver vedligeholdt ret godt.

Vi vil helst lease, med et budget på omkring de 5000 om måneden. Har set på lidt forskelligt - Ford explorer og Volvo EX40 har ikke nok plads bagi. Lige nu ser Mercedes GLB og Kia EV5/9 ud til at være de bedste bud, men vil gerne lige høre folket om i har et godt bud?

reddit.com
u/Mads_00 — 2 hours ago

Dilemma - udskifte benzinbil eller beholde?

Hej med jer

Min mand og jeg er i noget af et dilemma. Vi har en Seat Ateca fra 2020, som vi har haft i 5 år. Ingen reparationer eller lign. alle de år, den har først lige fået udskiftet bremser på baghjulene nu her som den første “større” ting.

Dengang vi købte den snakkede vi med forhandleren om, at det bedste tidspunkt at udskifte bilen på er når den er 5-6-7 år gammel, for så passer værdi på bilen og restværdi på lånet fint sammen - jeg kan dog overhovedet ikke gennemskue om præmissen holder. Kan se lignende biler med samme km (ca 120.000) og udstyrspakke til ca 180-200.000 kr. Restværdi på vores lån er 130.000 kr.

Jeg har en frygt for store reparationer på fx 30-50.000 kr., som man nogle gange hører om når bilerne bliver lidt ældre. Vi kører relativt meget (ca 20.000 km om året) og kører også sydpå i sommerferier. Derudover kører vi også af og til med hestetrailer (ca 1400 kg).

Vi kan simpelthen ikke finde ud af om vi 1) skal beholde bilen indtil den både er betalt ud (om 3 år) og begynder at blive “ægte” gammel, 2) skal sælge den inden for det næste år og købe en ny elbil med god rækkevidde og som må trække 1800-2000 kg på krogen, 3) skal sælge den inden for det næste år og købe en ny god benzinbil eller evt. benzin hybrid med 4-hjulstræk og god trækkraft (det synes vi nogle gange vi lidt mangler med Seat’en).

Vi har en mindre Volvo elbil som bil nr. 2, og de få gange vi har ladet i byen ifm. længere ture, bliver jeg ret stresset ved tanken om hvis man skulle lade med hestetrailer. Det har jeg endnu ikke rigtig oplevet var muligt de lynladersteder vi har holdt, uden man ville skulle koble trailer af, og det er fuldstændig no go for mig, når jeg har hest med. Derudover vil den jo også sluge voldsomt meget rækkevidde med en trailer på, så vi vil nærmest kun kunne køre lokalt/evt regionalt, uden at skulle lade.

Udover ovenstående vil jeg blot høre om I har nogle input til den økonomiske “case” i det hele? Tanken var at hvis vi køber ny bil, skal det være en upgrade, som vi kan have i mange år - fx Audi Q5, ny Mercedes CLS EQ eller Volvo EX60. Edit: en “ny” brugt bil, som måske har kørt 10.000 km eller deromkring.

reddit.com
u/Informal-Summer8336 — 3 hours ago

Salgsværdi af brugte elbiler

Kære automobil eksperter,

Vi står i den situation at vi skal bytte vores lille benzinbil til en større elbil grundet familieforøgelse samt spændinger i verdensmarkedet på oliefronten.

Vi overvejer noget alá Skoda Enyaq og har kigget på hvilket batteri vi skulle have dertil. Vi overvejer enten 61 kWh 428-454km til ca 300k eller 82 kWh 547-581 km til ca 350k. Vi vil meget sjældent have brug for den øgede rækkevidde, så jeg er lidt i tvivl om det er de 50k ekstra værd. Vi får ladestander hjemme på sigt, og jeg kan lade på job. Vi forventer at have bilen i 5-7 år, så jeg overvejede på om der kunne være noget smart i at vælge den længere rækkevidde ift. gensalgsværdi? Er det helt væk, eller kunne det give mening?

Tak på forhånd,

Den undrende benzin-bruger

reddit.com
u/heyimhuman — 5 hours ago

Første gangs køber der skal købe en billigt brugt bil- hjælp!

Hej hestenettet,

Jeg har endelig fået taget mit kørekort, og ønsker nu at købe en billig bil. tænker mit budget er omkring max 20.000. Jeg ved INTET om biler. Jeg har fået at vide af min familie at toyota yaris er hvad jeg skal kigge efter i mit prisleje. Jeg har kørt yaris, da flere i min familie har sådan en, synes den er fin men tænker evt deres anbefaling er lidt biased ?

Hvad skal jeg kigge efter og evt være på vagt overfor når jeg leder?
burde man finde noget fra en privat person eller forsøge sig hos en forhandler?

(Jeg er lidt ligeglad med features osv vil bare have en billig og pålidelig bil i de næste par år)

Alt råd modtages med kyshånd!

På forhånd tak :D

reddit.com
u/AffectionateBee833 — 14 hours ago

Lad os få de ærlige erfaringer på bordet... ⚡️

Jeg har efterhånden testet en del ladebokse på LadeTjek, men én ting er, hvad jeg finder ud af i min egen indkørsel – noget andet er, hvordan de fungerer hos jer i hverdagen over længere tid.

​Derfor har jeg åbnet for kommentarer i bunden af alle mine tests.

​Har du en Zaptec, Easee, Wallbox eller en helt fjerde model? Så hop ind og smid en ærlig hilsen om din oplevelse. Driller appen? Er den nem at bruge? Eller er der noget, man bare skal vide, før man køber?

​Jo mere vi deler med hinanden, jo nemmere bliver det for den næste i rækken at vælge rigtigt første gang.

​Tjek testene og giv dit besyv med her:

https://ladetjek.dk/ladeboks-tests

u/Prideawarenessnow — 15 hours ago

Brugt mindre elbil.

Kigger på 2er elbil.

Pt kører konebilen under 5000km om året, og det er yderst sjældent vi har behov for 2 biler.

Men vi kunne rykke noget af forbruget fra den dyre primærbil over på konebilen.

Kravene til rækkevidde er små, kan den klare 100km på en vinterdag er det fint.

Den må godt have taget det store værditab og da vi ikke skal køre langt, må den godt have kørt 50000km+.

Budget er underordnet.

Hvad er der af "mindre" elbiler som er testet og ikke har diverse uløste børnesygdomme?

reddit.com
u/Gyngehoevdingen — 1 day ago

Fragt af egen bil til München

Vi skal til München i 3 uger i juli og flyver derhen som del af en længere rejse. Det ville være meget praktisk at have en bil i München, men vi kan ikke selv køre dertil af forskellige årsager, bl.a. fordi vi har en lille baby, der ville gøre sig selv og hele familien skøre af så mange timer i bil.

Det virker som spild af penge at leje en bil dernede når vi har en fin bil selv. Og så foretrækker jeg også at køre min egen bil end en lejebil.

Nogen der har erfaring med at få fragtet sin bil til/fra Tyskland?

reddit.com
u/vkurjjj — 1 day ago

Polo (2012) vs BMW 1-serie (2011) – eller noget tredje til 70.000 kr?

Vores bil nr 2 kom en tur hos mekanikeren, men kom ikke tilbage igen. Så nu skal vi finde en anden. Budget er omkring 70.000 og bilen skal have eller kunne få et anhængertræk.

Lige nu ser jeg på to forskellige biler.

En polo fra 2012 til 60.000kr, der har gået 110.000 km. Den er serviceret, fået skiftet tandrem og vandpumpe ved 80.000. Kan få vinterdæk og fælge med for en merpris.

En bmw 116i 2.0, fra 2011 til 72.000, gået 107.000 km. Den har et super fintservicehæfte Olie skift ved: 48, 57, 77, 78 fået skiftet indspøktningsdyser 4stks, 83 baggremser skiver klodser, 84 olie, 92 olie, plus taktkædeskiftet i slut 2020, 99 olie, 107 olie.  Fælge og vinterdæk følger med. Men ingen krog.

 

Hvad tænker i?

reddit.com
u/putintin92 — 14 hours ago

Er det det værd at købe en tesla model 3 fra 2020?

Har fundet en model fra 2020 som nærmest ikke har kørt noget.
Jeg er i princippet ligeglad med årstallet, så længe jeg kan retfærdiggøre antal kørt km. - men jeg er i tvivl om en tesla som er 5-6 år gammel er spækket med børnefejl.

den har kørt under 60k, så det er vel også begrænset hvor meget det har slidt på batteriet.

Hvad er jeres take?

reddit.com
u/Ill-Constant2142 — 1 day ago

XEV YoYo elektrisk mikrobil i Danmark?

Nogen der ved om denne italiensk-hongkongkinesiske city-elbil bliver importeret til Danmark? Det ser ud til at den første model er typegodkendt, da udlejningsfirmaet Dribe havde fire eksemplarer i København i 2022, men firmaet er siden hen lukket.

Kan man bare som privatperson bestille en fra eks. Alibaba eller alternativt købe en fysisk i Tyskland, få den fragtet hjem med autotransport og henvise til de pågældende dokumenter ved Motorstyrelsen og få udstedt en registreringsattest og et nummerpladesæt, eller skal der mere til?

(Tænker ikke man umiddelbart kan regne med at en onlinesælger vil være behjælpelig med dette.)

reddit.com
u/ballademis — 23 hours ago

Skifte næsten ny bil ud pga. familieforøgelse eller æde tabet og vente?

For omkring 6 måneder siden købte jeg en VW ID.3. Jeg fik et ret godt rentefrit tilbud, var virkelig glad for bilen, og planen var egentlig at beholde den i mindst 5 år.

Siden da er livet bare gået lidt stærkt. Vi har fået ét barn, og ret uventet er der en mere på vej. Det betyder selvfølgelig, at plads pludselig fylder meget mere i vores overvejelser, end det gjorde dengang vi købte bilen.

Problemet er, at vi stadig skylder omkring ca. 200.000 kr. på bilen, og jeg har ikke mulighed for bare at betale den ud. Samtidig kører Tesla lige nu med et ret attraktivt rentefrit tilbud på nogle modeller, blandt andet Model Y, som vi kigger på, fordi den virker markant mere familievenlig.

Udfordringen er, at hvis jeg skulle skifte nu, så står jeg nok til at tage et tab på den nuværende bil, og det nager mig lidt, fordi det føles dumt at skifte så kort tid efter købet. Omvendt kan jeg også godt se, at det måske bliver presset med to små børn og en bil i den størrelse.

Hvad ville I gøre i den situation?

reddit.com

Bilforhandler / BJ Cars Hinnerup

Er der nogen der har erfaringer med at handle ved BJ Cars APS i Hinnerup?

Jeg synes ikke man kan finde nogle anmeldelser på dem, så jeg er lidt interesseret i at høre om nogle af godtfolket her har handlet der før.

reddit.com
u/Optimal-Debt-2652 — 17 hours ago
▲ 17 r/dkbiler+1 crossposts

2028 Rolls-Royce Nightingale

Desværre er der ikke delt nogen tekniske specifikationer. Da den nuværende Rolls-Royce Spectre er baseret på BMW i7-teknologi, og i7 snart vil opgradere sin teknologi for at matche den ultrahurtige opladning i den nye iX3, vil Rolls-Royce Nightingale højst sandsynligt også få den nye teknologi fra den faceliftede i7, som snart bliver afsløret.

800ev.com
u/pizzandcola — 1 day ago

Elbil til stor familie

I vore dage er en stor famile bestående af mor, far og tre børn.

Vi skal skifte vore bil ud med el pga mit kørselsbehov på ca 100-150 km om dagen.

Vi skal alle kunne være i den, men har ikke ubegrænsede midler. Jeg har været lidt lun på en brugt Enyak, eller evt Hyundai Ioniq 5.

Hvad er jeres holdninger, forslag og erfaringer?

Edit: Budget omkring 200.000 - men ikke fastlåst der…

reddit.com
u/StupidBrownFruit — 2 days ago

Syn og synstjek

Vores bil skal snart både have service og synes. Jeg har modtaget et tilbud fra forhandleren, som indeholder syn og synstjek. Er der nogen, som har erfaringer hermed - og ved om der er noget, man skal være særligt opmærksom på? Jeg kan tænke, om der under synstjekket “pludselig” er nogle ting, som skal laves, men som måske reelt ikke er nødvendige.

reddit.com
▲ 12 r/dkbiler

Fritidsprojekt: leasingbuddy.dk. Samler leasingtilbud fra danske forhandlere. Søger feedback

Hej DKbiler

Disclaimer: Jeg poster ikke for at reklamere. Jeg poster fordi siden er relevant for dette forum, og ikke mindst fordi jeg søger feedback fra potentielle brugere.

Mit navn er Henrik, og jeg har de seneste måneder gået og puslet med www.leasingbuddy.dk, som samler alle leasingtilbud (på nye biler) fra stort set samtlige danske forhandlere, med henblik på at gøre det nemmere at finde og sammenligne leasingpriser.

Konceptet er ikke en original idé. Det er direkte inspireret af udenlandske sider som Leaseloco, Leasing.com, og leasingmarkt.de, som allerede gør det her rigtig godt i deres respektive markeder. Jeg syntes bare der manglede noget tilsvarende på det danske marked, hvor man skal have 15 faner åbne hos forskellige forhandlere for at sammenligne tilbud. Især når løbetider, km-grænser og førstegangsydelser varierer vildt fra tilbud til tilbud.

Jeg er især interesseret i at høre:

- Holdninger til konceptet. Er det noget I ville bruge, og hvorfor / hvorfor ikke?

- Brugervenlighed. Virker siden intuitiv, eller er der noget der irriterer eller forvirrer?

- Manglende features. Hvad savner I før den ville være rigtig nyttig næste gang I skal lease?

Alt feedback modtages med kyshånd! På forhånd tak 🙏

/Henrik

reddit.com
u/Mysterious_Ad_68 — 1 day ago

Tesla MY - vil de bremser gå igennem syn?

Jeg har lige lavet en omgang guided brake burnishing via service menuen, der har ikke været lavet service på bilen siden jeg har haft den - 2 år (bilen er 3,5 år).

https://imgur.com/a/G3b71en

Billeder men grøn text = efter burnish

Tror I de bremse skiver ser ok nok ud til syn?

u/EasternEmployee347 — 2 days ago

Kreditvurdering BMW Finans

Bestilte en bil som de har på lager hos Jan Nygaard d. 7/4 og fuldførte Monthio processen ift kreditvurdering d. 9/4. Har stadigvæk ikke fået noget svar, og da jeg desperat mangler en bil, da jeg har solgt min nuværende og ikke ved om jeg skal leje, mini lease eller noget tredje er det lidt frustrerende at få vide fra BMW finans at de ikke kan give mig noget estimat.

Er der nogen der har oplevet noget lignende med Jan Nygaard/BMW Finans? Hvor lang tid tager kreditvurderingsprocessen?

reddit.com
u/i_BegToDiffer — 1 day ago

Clever abbo til 2 biler

Der er virkelig mange delte meninger om Clever, men denne syntes jeg ikke rigtig er besvaret som sådan noget steder..

Vi overvejer at få Clever, har pt Greenbow til 69kr. Pr måned.

Jeg er kørende sælger, og lader dog primært hjemme, men 2-4 gange om måneden lader jeg ude.

Køre 25.000-35.000 om året (ny i jobbet så kender ikke 100% omfanget endnu)

Konen skal til at køre minimum 15.000-20.000km om året.

1x Clever = 799

2x Clever = 499

Så vel 649kr. Pr bil om måneden da man får rabat når man har 2 løsninger hos dem.

Vi har i dag forbrugsregnet opladning, men syntes jeg har betalt 600, 800, 950kr. På det sidste, selvom jeg oplader om natten 🫣

Forbrug pt.

Januar: 650kwh

Februar: 496kwh

Marts: 665kwh

April til 19/04: 453kwh

Hvad siger panelet? 😁

reddit.com
u/Radiant-Tie-579 — 2 days ago

Brugt bil hjælp

Har i dag en Tesla Model Y Juniper Long Range AWD

Skal bruge en nummer 2 bil.

Budget: Maks 250.000, men meget gerne under 200.000

Km stand: bange for at 100.000 er for meget for en elbil..

Behov:

20.000km årligt

Plads til 2 børn under 3 år.

Fungere 😂

Men når man kigger og søger rundt omkring, så har Model Y før Juniper fejl med bærearme, og ratslør

Id 3 har dårligt infotainment system, og før 2023 mange børnesygdomme

Q4 samme som id3

E-tron en motor der dør

Og jo flere modeller man søger på, er der et eller andet træls, og når vi kommer fra så velfungerende en bil, er det svært bare at være ligeglad med..

Hvad pokker skal man vælge? 😅

reddit.com
u/Radiant-Tie-579 — 1 day ago