Skifte næsten ny bil ud pga. familieforøgelse eller æde tabet og vente?
For omkring 6 måneder siden købte jeg en VW ID.3. Jeg fik et ret godt rentefrit tilbud, var virkelig glad for bilen, og planen var egentlig at beholde den i mindst 5 år.
Siden da er livet bare gået lidt stærkt. Vi har fået ét barn, og ret uventet er der en mere på vej. Det betyder selvfølgelig, at plads pludselig fylder meget mere i vores overvejelser, end det gjorde dengang vi købte bilen.
Problemet er, at vi stadig skylder omkring ca. 200.000 kr. på bilen, og jeg har ikke mulighed for bare at betale den ud. Samtidig kører Tesla lige nu med et ret attraktivt rentefrit tilbud på nogle modeller, blandt andet Model Y, som vi kigger på, fordi den virker markant mere familievenlig.
Udfordringen er, at hvis jeg skulle skifte nu, så står jeg nok til at tage et tab på den nuværende bil, og det nager mig lidt, fordi det føles dumt at skifte så kort tid efter købet. Omvendt kan jeg også godt se, at det måske bliver presset med to små børn og en bil i den størrelse.
Hvad ville I gøre i den situation?