Salgsværdi af brugte elbiler
Kære automobil eksperter,
Vi står i den situation at vi skal bytte vores lille benzinbil til en større elbil grundet familieforøgelse samt spændinger i verdensmarkedet på oliefronten.
Vi overvejer noget alá Skoda Enyaq og har kigget på hvilket batteri vi skulle have dertil. Vi overvejer enten 61 kWh 428-454km til ca 300k eller 82 kWh 547-581 km til ca 350k. Vi vil meget sjældent have brug for den øgede rækkevidde, så jeg er lidt i tvivl om det er de 50k ekstra værd. Vi får ladestander hjemme på sigt, og jeg kan lade på job. Vi forventer at have bilen i 5-7 år, så jeg overvejede på om der kunne være noget smart i at vælge den længere rækkevidde ift. gensalgsværdi? Er det helt væk, eller kunne det give mening?
Tak på forhånd,
Den undrende benzin-bruger