u/flydendehest

Ufaglært pakkerioperatør

Ufaglært pakkerioperatør

Natarbejde 12-timersskift, 2 dage fri 2 dage arbejde, 5 dage fri 5 dage arbejde. 2 x overarbejde

u/flydendehest — 6 days ago

Jeg har ADHD og har hele mit liv haft virkelig svært ved at rydde op. Jeg er heller ikke vokset op i en familie, hvor der var overskud til at lære mig det, så jeg har altid været lidt ekstra udfordret af det.

Jeg går rundt med en konstant følelse af ikke at slå til, skam og dårlig samvittighed.

Vores hjem er ALDRIG pænt, rent og ryddeligt på samme tid. Nogle gange får jeg taget nogle rum helt i bund, men hele huset har seriøst aldrig været 100 % i orden på én gang.

Mit indtryk er, at alle andre “normaltfungerende” mennesker bare… ikke kæmper med det her?

Lidt kontekst:
Jeg har fuldtidsjob og er i gang med videreuddannelse ved siden af. Min mand arbejder også fuldtid og har skæve arbejdstider. Vi har tre børn – en teenager og to små på 3 og 2 år.

Inden nogen går i løsningsmode:
Jeg søger ikke råd til, hvordan jeg skal holde orden (det er forgæves forsøgt de sidste 25 år, og jeg kender alle de gode tricks). Jeg har bare brug for at forstå, hvad der egentlig er “normalt”.

Og for god ordens skyld: Min mand tager en kæmpe tørn i det huslige derhjemme. Han arbejder meget, og når han er hjemme, prioriterer han i høj grad nærvær med børnene – hvilket jeg egentlig kun kan bakke op om.

Det er ikke fordi, der er ulækkert hos os. Men det er rodet.
Støvsugeren bliver ikke brugt så tit, som gulvet egentlig fortjener. Opvaskemaskinen og vaskemaskinen kører dagligt.

Vi er ikke samlere – der er ikke bunker af ting overalt.
Men børnene roder hurtigere, end jeg kan følge med, og jeg har virkelig svært ved at komme i gang.

Og når jeg endelig kommer i gang, så sker der det klassiske:
Jeg starter med at tørre bordet af i køkkenet → opdager noget i bryggerset → begynder at fylde sæbe på vaskemaskinen → kommer i tanke om toilettet → går i gang der → og pludselig står jeg med fem halvfærdige ting og vand, der stadig løber i køkkenet.

Jeg har brug for et reality check:
Hvordan ser et “normalt” hjem egentlig ud i praksis?

Altså helt ærligt – hvor ryddeligt og rent er det hos jer til hverdag?

reddit.com
u/flydendehest — 12 days ago