Rehabiliteringsplan
Jeg er på vej til en førtidspension. Jeg har været til møde på jobcenteret i dag for at udfylde oplysningsskemaet der skal med til rehabiliteringsnævnet. Det var en hård omgang at komme igennem, og vi blev ikke engang færdige på den time der var sat af, så jeg skal fortsætte om et par uger. Jeg ved at jeg er kommet let gennem processen indtil nu, sammenlignet med hvad andre skriver her, så jeg fisker ikke efter ynk.
Jeg er mere nysgerrig efter hvordan andre oplever det, når man sidder og bliver tvunget til at indse at ens arbejdsliv er slut. Jeg har haft en del bekymringer de sidste par år omkring hvad der skulle ske. På en måde er det en lettelse at være på vej moden varig tilstand. Men samtidig er det hårdt for mig at skulle forholde mig til speciallægeerklæringer der siger jeg er udbrændt, og samtidig høre min tidligere arbejdsplads der skriver at de gerne ville have beholdt mig, selv hvis det bare var få timer om ugen jeg kunne have arbejdet. Jeg blev meget påvirket af situationen mere end en gang. Jeg blev ved med at sidde og føle at jeg svigtede mit tidligere arbejde, selv om jeg også"godt ved at jeg er udbrændt i en grad hvor jeg har brug for bostøtte for at få set på min digitale post.
Som jeg skrev,m har jeg ikke brug for ynk. Jeg ved at jeg kommer på FTP på en priviligeret måde. Men jeg vil gerne høre fra andre der er gået direkte fra fuld tid til FTP. Hvordan har i håndteret overgangen. Har i haft de samme følelsesmæssige udfordringer med at få skrevet det skema der skal til. Hvordan føles det at sidde til mødet med rehabiliteringsnævnet og satdig føle skam over ikke at slå til?