Hvorfor jeg satser alt på "Old Economy"
Hej r/aktietips,
Jeg vil gerne dele min nuværende portefølje og rationalet bag en strategi, der nok vil få de fleste indeksinvestorer til at korse sig. Min portefølje er 100% fokuseret på råvarer, energi og infrastruktur.
Som I kan se på tallene herunder, har det indtil videre været en god fest, særligt drevet af offshore-sektoren, som har oplevet pæne stigninger
Porteføljen lige nu:
VAL - Valaris - Offshore Drilling +118%
NE - Noble Corp - Offshore Drilling +98%
SDRL - Seadrill - Offshore Drilling +98%
CHRD - Chord Energy - US O&G +60%
SM - SM Energy - US O&G +64%
GPRK - GeoPark - International O&G +57%
CRGY - Crescent Energy - US O&G +53%
KOS - Kosmos Energy - International O&G +45%
MTDR - Matador Resources - US O&G +38%
MUR - Murphy Oil - International O&G +21%
FIP - FTAI Infra - Infrastruktur +15%
SXC - SunCoke Energy - kul +13%
BTU - Peabody Energy - Kul -1%
MOS - Mosaic - Gødning -2%
CRK - Comstock Resources - US O&G -22%
Hvorfor den her ekstremt fokuserede tilgang?
Rationalet bag min portefølje hviler på tre hovedsøjler, Underinvestering, Free Cash Flow og M&A potentiale.
Offshore-cyklen (VAL, NE, SDRL)
Det er her, de store gevinster er hentet. Efter næsten et årti med ekstrem underinvestering i offshore-boring, er markedet for de avancerede "drillships" og "jackups" blevet ekstremt stramt.
Selskaber som Valaris og Noble har ryddet op i balancen (ofte gennem rekonstruktioner efter 2020) og ejer nu de mest moderne flåder. Dagraterne stiger, fordi der stort set ikke bygges nye skibe. Det er en udbudshistorie, mere end en efterspørgselshistorie.
US Shale (CHRD, SM, CRGY, MTDR, CRK)
I USA ser vi en gigantisk bølge af konsolidering. Chord og Matador er eksempler på "best-in-class" operatører, der opkøber mindre spillere for at få stordriftsfordele og længere "inventory" (steder at bore). De her selskaber har meget høje FCF margin er ved en oliepris på $80. I stedet for at bruge pengene på vild vækst, sender de nu størstedelen tilbage til aktionærerne via udbytter og tilbagekøb. De er blevet "value-aktier" fremfor "vækst-aktier".
International O&G (KOS, GPRK, MUR)
For at få lidt diversificering inden for energisektoren har jeg Kosmos (fokus på Ghana/Mauretanien) og GeoPark (Colombia/Argentina). Kosmos er spændende pga. deres LNG-projekter, som lige har påbegyndt drift, det vil transformere deres cash flow profil.
De mindre positioner (MOS, BTU, SXC)
Mosaic (gødning) lider under cykliske lavpunkter, men fundamentalt set skal verden bruge mad, og jorden skal bruge næring, så det er et spørgsmål om tålmodighed. Peabody (Metallurgical og Termisk kul), har set modstand i opstartsfasen af deres nye kulmine men det meste af det bør være bag dem, Metallurgical kul har svagere men modsvares af stærk efterspørgsel på Termisk kul fra Asien pga. Hormuz forstyrrelsen. SunCoke (Cooking kul), har set modstand fra kontraktbrud fra en af deres større kunder men det modsvares af nye langsigtede kontrakter der sikre stabile, høje FCF marginer som understøtter udbyttet.
Er det ikke risikabelt?
Jo, absolut. Min portefølje har en ekstremt høj korrelation med olieprisen og de globale råvare cyklusser. Hvis vi rammer en dyb global recession, ryger alt dette i kælderen samtidig.
Men hvorfor gør jeg det så?
Jeg foretrækker at eje de aktiver, verden reelt bruger i dag, fremfor at betale tårnhøje multipler for virksomheder, der måske tjener penge i 2035.