u/buurrnneer

Jeg er en fyr i slut tyverne. Over de seneste år har jeg udviklet nogle tanker omkring sex og kærlighed - og jeg ved simpelthen ikke om jeg har fået et skævt syn på tingene.

Lad mig forsøge at sætte nogle ord på dem. Tankerne går ud på, at jeg nogle gange kan se en opdeling mellem kærlighed og sex.

Kærlighed for mig er en dyb tilknytning til en anden person på et personligt- og værdimæssigt plan. En at gå igennem livet med og være på en fælles mission sammen om at opleve verden og udvikles som mennesker. Sex igennem kærligheden er lysten til hinanden - og har en emotionel forbindelse til kærlighed.

Dog ser jeg også sex som noget, der godt kan være drevet af ren lyst uden nødvendigvis at der er en kærligheds-forbindelse. Nogle gange handler sex også bare om ren nydelse - om det så er nydelse på egen krop eller tilfredsstillelsen ved at bringe en anden denne nydelse.

Og det er netop det sidstnævnte, hvor jeg føler mit syn på tingene knækker i forhold til, hvilke andre holdninger og tilgange til tingene jeg møder.

For mig kunne jeg godt være i et dybt og kærligt forhold, hvor der også er respekt for at vi også bare er mennesker med lyster. Hvis min livspartner havde et behov for at opleve noget andet - eller nogen anden - ud fra ren lyst, så vil jeg blot frydes ved tanken om at hun ville få denne tilfredstillelse. Ligeledes, hvis der var nogle ting, som jeg gerne ville prøve (udenfor kærligheden) ville jeg kunne tale åbent og frit om dem, udføre dem, og kun drømme om at blive mødt med forståelse.

Det er vigtigt at nævne at det er ikke et spørgsmål om tilfredsstillelse igennem ydmygelse af hinanden. Tvært imod er det en opløftning af hinanden og anerkendelse af at vi på visse punkter også bare er seksuelle væsner.

På den måde handler det om at kærlighed og sex er en stærk og vigtig ting, der oftest hænger sammen. Men at sex også kan være noget rent nydelsesmæssigt - og at vi ikke frarøver hinanden nogen kærlighed ved blot at udleve vores andre lyster.

EDIT: Det skal lige nævnes at jeg fordømmer alt hvad der rimer på utroskab!

Det blev lidt et lang skriv, beklager. Jeg er blevet meget nysgerrig på, om jeg står alene med denne type tanker? Og samtidig - hvad tænker i når i hører dette?

Jeg er en fyr i slut tyverne. Over de seneste år har jeg udviklet nogle tanker omkring sex og kærlighed - og jeg ved simpelthen ikke om jeg har fået et skævt syn på tingene.

Lad mig forsøge at sætte nogle ord på dem. Tankerne går ud på, at jeg nogle gange kan se en opdeling mellem kærlighed og sex.

Kærlighed for mig er en dyb tilknytning til en anden person på et personligt- og værdimæssigt plan. En at gå igennem livet med og være på en fælles mission sammen om at opleve verden og udvikles som mennesker. Sex igennem kærligheden er lysten til hinanden - og har en emotionel forbindelse til kærlighed.

Dog ser jeg også sex som noget, der godt kan være drevet af ren lyst uden nødvendigvis at der er en kærligheds-forbindelse. Nogle gange handler sex også bare om ren nydelse - om det så er nydelse på egen krop eller tilfredsstillelsen ved at bringe en anden denne nydelse.

Og det er netop det sidstnævnte, hvor jeg føler mit syn på tingene knækker i forhold til, hvilke andre holdninger og tilgange til tingene jeg møder.

For mig kunne jeg godt være i et dybt og kærligt forhold, hvor der også er respekt for at vi også bare er mennesker med lyster. Hvis min livspartner havde et behov for at opleve noget andet - eller nogen anden - ud fra ren lyst, så vil jeg blot frydes ved tanken om at hun ville få denne tilfredstillelse. Ligeledes, hvis der var nogle ting, som jeg gerne ville prøve (udenfor kærligheden) ville jeg kunne tale åbent og frit om dem, udføre dem, og kun drømme om at blive mødt med forståelse.

Det er vigtigt at nævne at det er ikke et spørgsmål om tilfredsstillelse igennem ydmygelse af hinanden. Tvært imod er det en opløftning af hinanden og anerkendelse af at vi på visse punkter også bare er seksuelle væsner.

På den måde handler det om at kærlighed og sex er en stærk og vigtig ting, der oftest hænger sammen. Men at sex også kan være noget rent nydelsesmæssigt - og at vi ikke frarøver hinanden nogen kærlighed ved blot at udleve vores andre lyster.

EDIT: Det skal lige nævnes at jeg fordømmer alt hvad der rimer på utroskab!

Det blev lidt et lang skriv, beklager. Jeg er blevet meget nysgerrig på, om jeg står alene med denne type tanker? Og samtidig - hvad tænker i når i hører dette?