Venskaber som autist
Hej
Først og fremmest er jeg en pige på 23 år, med autisme, ADHD og socialangst.
Gennem hele min opvækst har jeg kæmpet en del med venskaber, jeg er ekstremt dårlig til både at få venner, men også at vedholde det. Jeg har aldrig rigtig været god til at ses med venner uden for skole, og begivenheder.. og jeg var kun social de gange det var obligatorisk (jeg havde lysten ud over det, men kunne ikke se grunden). Jeg går hurtig “død” i en relation, og kan ikke helt se meningen i at have venner. Men på den anden side hungre jeg nærmest også efter det, jeg savner at komme ud, og føle mig set og hørt. I stedet for at sidde der hjemme og drukne i mine tanker.
Jeg er ekstremt introvert, og er ikke typen som går til nogle hobbyer.. jeg har prøvet at arbejde med min angst, men nye, ukendte steder, tager alt min energi, og jeg knækker før jeg overhovedet når at træde ud af døren.
Hvordan i alverden skal man på nogle måde møde nye mennesker, som ikke bare er overfladisk?
Og er der andre autister, som har gode råd til hvordan man håndterer nye venskaber, så man ikke mister det igen?
Og hvordan håndterer man slem socialangst? Jeg er meget opgivende.. det føles som en umulig kamp. Det kræver mindst 100 forsøg, før min angst finder ud af at det ikke er slemt. Det føles som et kæmpe nederlag, at små ting kræver SÅ meget energi!😭