Hej.
Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil med det her andet end at skrige ud til verdenen. Jeg tror aldrig jeg har haft det så dårligt som jeg har det nu. Det føles som om, når jeg kigger tilbage på det sidste års tid at der har været så mange "dårlige" følelser.
Jeg skammer mig over det og bebrejder mig selv for at have det dårligt, og uanset hvor meget jeg prøver at slippe det, kan jeg ikke. Jeg føler mig konstant utilstrækkelig, som om jeg ikke får gjort nok det derhjemme, på studiet eller i mit liv. Jeg har egentlig mest af alt bare lyst til at forsvinde hen til en ødet skov og bo der.
Jeg skammer mig over at jeg ikke har mere overskud, at jeg sover så meget og at alting føles så energikrævende. Jeg ved ikke hvad der er galt med mig, men det er lidt som om jeg aldrig kan få ladet batteriet op til mere end 50%. Uanset hvor meget jeg får sovet eller hvilet.
Jeg skammer mig over at jeg ikke arbejder eller har studiejob og jeg skammer mig over at jeg ikke får nået mere på en dag. Ugentligt græder jeg til at min krop føles tung og at jeg har udslæt i hele ansigtet.
Jeg ved slet ikke hvordan jeg får det bedre.
Tak for at læse med.