u/Fuezing

Hej alle, jeg står i den situation at jeg har fået nyt job og derfor er behovet for en bil opstået. Jeg kommer til at have ca. 130 km om dagen primært på motorvejs kørsel, og får nok et årligt forbrug på 30-35k kilometer.

Derfor er jeg kommet frem til at en brugt elbil nok vil være vejen frem for mig grundet de store besparelser på brændstof, og at jeg har mulighed for at oplade på det nye arbejde. (Jeg bor i lejlighed, og skal derfor primært oplade ude)

Jeg har et budget på ca. 150.000 kr til at købe for kontant, og er kommet frem til følgende kriterier:

- Rækkevidde: 400+ km for at være på den sikre side og kun primært oplade mellem 20-80% som jeg kan læse mig til er det bedste.

- Alt hvad der hedder mikrobil er et no go når jeg skal bruge så mange timer i den.

- Modelår: 2021 eller senere.

- Antal km kørt: Her har jeg ingen erfaring med hvor meget elbilerne faktisk kan køre, men har sat en umiddelbart grænse på 100.000km (oplys mig gerne om det er for meget eller om de sagtens kan køre mange hundredetusinde km)

Ud fra de kriterier har jeg klikket mig lidt rundt på diverse bil databaser og fundet nogen modeller som umiddelbart ligger indenfor mine kriterier:

- Kia e-niro

- Hyundai Kona

- Tesla model 3

- Renault megane e-tech

- Skoda Enyaq

- VW ID.3

Tager imod alle informationer og erfaringer med kyshånd, eftersom jeg intet selv ved om biler.

reddit.com
u/Fuezing — 11 days ago