Hej,
Jeg vil høre, hvordan jeg er stillet i en sag med min bank i forbindelse med boligkøb.
Jeg kontaktede min bank for at få finansiering til køb af en ejerlejlighed (~900.000 kr.). Jeg oplyste fra start, at jeg ikke havde hele udbetalingen stående, men at jeg ville finansiere den ved at sælge en del af min møntsamling for at kunne lægge 20% selv.
Min bankrådgiver oplyste, at det eneste, der skulle til for at kunne bruge pengene, var dokumentation i form af salgskvitteringer.
På den baggrund solgte jeg 188 sølvmønter, som jeg har samlet over mere end 10 år. Salget skete under tidspres og til en lavere pris, end jeg vurderer kunne være opnået under normale omstændigheder, fordi jeg handlede i tillid til bankens rådgivning.
Efterfølgende indsendte jeg kvitteringer for salget (til to privatpersoner), som aftalt.
Herefter vender banken så tilbage og siger, at de alligevel ikke kan godkende pengenes oprindelse – med henvisning til KYC/AML (Finanstilsynet) og dokumentationskrav overfor deres realkreditinstitut – og at de derfor ikke vil gå videre med lånet.
Jeg har efterfølgende selv kontaktet realkreditinstituttet, som oplyser, at de ikke har sådanne specifikke dokumentationskrav, men ofte bliver skudt alt muligt i skoene.
Kort sagt:
- Jeg har handlet på baggrund af konkret rådgivning fra bankrådgiver
- Kravene blev ændret efter jeg havde solgt mine aktiver
- Jeg har lidt et økonomisk tab pga. salget
- Banken afviser nu at låne penge med henvisning til KYC/AML
Det føles lidt som om, at KYC bliver brugt som en “catch-all” forklaring bagefter.
Mine spørgsmål:
- Må en bank ændre krav på den måde efter at have givet konkret vejledning?
- Har jeg et muligt krav ift. økonomisk tab pga. deres - mangelfulde - rådgivning?
- Er det en sag for Det Finansielle Ankenævn?
- Hvor stærkt står banken, når de henviser til KYC/AML i sådan en situation?
Alle input er meget velkomne.
PS, jeg har allerede skrevet en klage over rådgiver til deres klageansvarlige hos banken selv.