Hej DKbrevkasse
Jeg er en pige i 1.G på STX lige nu. Jeg har fået 2-3 virkelig gode veninder som jeg for det meste går rundt med (mest kun de 2 fra min klasse).
De er virkelig søde allesammen, men nogle gange går deres mentale helbred ud over mig. Ikke fordi der er noget galt med at have dårligt mentalt helbred, fordi jeg prøver selfølgelig at snakke med dem om det. Men her på det seneste føler jeg at det har drænet mig mere for min energi…
De 2 fra min klasse som jeg går mest med, har fornyeligt været i et skænderi, hvor jeg var den som “stod i midten” og skulle hjælpe dem. Jeg prøvede at få dem begge til at snakke med vores elevvejleder, og i starten ville ingen af dem, men heldigvis endte det godt.
Jeg synes bare det var forvirrende, fordi jeg forstod aldrig helt hvad skænderiet var om. Og den ene sagde enda at de kunne aldrig blive venner igen. Men nu går det rundt som pot og pande. Nogle gange er de bare meget ustabile, føler jeg… fordi det er ikke første gang de var oppe at skændes.
Jeg får det også virkelig dårligt med min krop når jeg er omkring dem alle, fordi jeg er den som vejer mest (min bmi er omkring 22). De er begge meget tynde og de spiser hverken morgenmad eller frokost, og jeg tror heller ikke meget aftensmad. Jeg føler altid i frokostpausen at jeg spiser for meget, når de ikke spiser noget. Jeg er også blevet fat-shamed før, så det bliver ikke bedre…
Jeg ved godt de kan ikke selv gøre for at de er så tynde, men det er noget jeg konstant tænker på når jeg er sammen med dem, og det er ret drænende. Jeg kan også mærke at jeg taler mere om at jeg burde spise mindre omkring min familie, og jeg gider ikke at have at de tror jeg har en spiseforstyrrelse.
Ved ikke om jeg forklarede det ordentligt, eller om nogen gider at svare på det her😭 havde bare brug for at lette mit hjerte og se hvad andre synes jeg måske kunne gøre😬🫶