Hej Brevkassen,
Jeg står i en virkelig svær situation og kunne godt bruge nogle ærlige perspektiver.
Jeg begyndte for noget tid siden at date en kollega. Inden vi gjorde noget, undersøgte vi faktisk arbejdspladsens retningslinjer grundigt, og der var ingen regler imod det. Derfor valgte vi at gå ind i det med god samvittighed, og siden er vi blevet kærester.
Nu er vi så blevet kaldt ind og har fået at vide af den øverste leder, at en af os enten skal finde et andet arbejde – ellers vil ledelsen finde en anden løsning for en af os.
Problemet er, at vi begge to virkelig er glade for vores arbejde. Min kæreste elsker sit job, og det gør jeg også. Så vi står begge i et kæmpe dilemma. Vi undersøger selvfølgelig muligheder og prøver at tænke realistisk, men det gør det ikke lettere.
Det hele bliver ekstra svært af, at:
Vi har ikke været sammen særlig længe
Vi er stadig ret nye i forholdet
Vi har ikke engang nået dertil, hvor vi siger “jeg elsker dig” endnu
Samtidig er der allerede kommet nogle forskelle frem, bl.a. omkring økonomi og fremtid, som ærligt talt skræmmer mig lidt
Så nu sidder jeg virkelig og tænker:
Skal jeg afslutte forholdet for at beskytte mit job og min stabilitet?
Eller skal jeg tage chancen og satse på kærligheden, selvom det hele stadig er nyt og usikkert?
Jeg er splittet mellem hjerne og hjerte, og jeg har svært ved at finde ud af, om jeg tænker fornuftigt eller bare er bange.
Er der nogen her, der har stået i noget lignende?
Hvordan greb I det an?
Fortrød I at vælge kærlighed eller karriere?
Jeg kunne virkelig bruge både ærlige, direkte og måske også lidt blide perspektiver lige nu.
Tak fordi I læste med.