Jeg skal opereres i næste uge, ikke for noget alvorligt, men det skal forgå i fuld narkose.
Min datter har intet kontakt med biologiske far, men ser far som hun har kendt siden hun var 1 år.
Hvad sker der, hvis jeg ikke vågner af narkosen?
Hvem skal tage sig af hende? Jeg sidder her med tårer i øjnene, for tænk nu hvis jeg ikke overlever. Jeg ved det er så dumt.
Jeg er blevet bidt af en gal komiker, for jeg elsker comedy. Hører eller ser comedy hver dag, og bruger humor i min dagligdag.
Min datter på 7 år er grineren, og jeg viste hende Ahmed forleden, hvor han siger "Silence I k*ll you". Hun grinte som en gal, men tænk nu, hvis hun går rundt i skolen og siger det..
Hun kan forstå og taler engelsk, så hun ved hvad der bliver sagt..
Men hvornår er for tidligt til comedy?
Jeg har min første rigtige alene weekend i denne weekend.
Jeg vil gerne ud i morgen, ikke i byen, men ud og møde mennesker..
Hvor møder jeg dem? Over 30 år.
Edit: Jeg er for nylig blevet single, mit barn er hos far, så jeg har ingen planer i dag fredag. Derfor kunne jeg godt tænke mig at møde nogle mennesker.
Jeg var i kirke (Biltema) i dag.
En medarbejder brokker sig til en anden medarbejder om, at han ringer for meget for at spørge om hjælp, og han bare kunne se på hans telefon.
Jeg er et menneske, som syntes man skal hjælpe hinanden, og at man ikke kan forlange at en 16-årig kan vide alt. Selvfølgelig skal han lære tingene, men hvis man feks kun arbejder hver anden lørdag er det også svært.
Jeg har ærligt lyst til at klage over det? Det burde ikke være sagt i kunders påhør.
Jeg sagde også til ham den unge, at jeg troede da man skulle hjælpe hinanden, og smilte til ham.
Skal jeg klage eller glemme det?
Tak fordi du læste med. 😘