Jeg vil bare lige høre her om jeg har lavet et gigantisk fuckup eller om jeg er okay.
Jeg er blevet opsagt fra min job grundet organisationsændringer. Herfra har jeg en pæn slat feriepenge som jeg har fået overført fordi at jeg ikke har haft mulighed for at få det holdt. Min arbejdsgiver har bare fortalt mig at jeg kunne få dem udbetalt, og med det har han jo så ment at de kom på ferie konto og jeg selv skulle bestille dem. De er så kommet ind idag og jeg har bare valgt en dato i midten af april måned hvor jeg havde fået "fri" af min leder uden at have været blevet officielt fritstillet. Nu har jeg jo så søgt om dagpenge for maj måned imens jeg leder efter nyt job og er bange for at jeg har lavet en fejl ved at udbetale dem nu. Jeg har tidligere da jeg startede jobbet for lidt over et år siden holdt noget ferie uden løn, men det er ikke denne dato jeg har skrevet ind.
Mit spørgsmål er derfor, har jeg lavet en stor fejl ved at udbetale pengene nu? Har jeg gjort noget ulovligt? Kan jeg stoppe bestillingen, eller kan jeg risikere at blive trukket i dagpenge?
Jeg tænkte jo bare at få dem udbetalt og ind på opsparingen nu, så jeg på det nye job eventuelt kan holde ferie uden løn hvis ferie på forskud ikke er muligt.
Jeg har fået udbetalt løn for April helt normalt, men min løn har før varieret grundet diverse ekstra betalings ordninger. Jeg har været ansat i det private. Beklager ramble, men hvis nogen har lyst til at give mig lidt ro i maven med noget input eller tidligere erfaring eller give mig et fif til hvordan jeg kan rette op på det hvis jeg har lavet en stor fejl så siger jeg mange tak.