u/CombinationBitter421

Hej Autism Speaks

Jeg er diagnosticeret med ASD, men er generelt velfungerende på mange områder. Jeg er færdig med min uddannelse og skal derfor flytte ud af mit kollegieværelse og ind i en "rigtig" lejlighed. Som følge heraf er jeg temmelig overstimuleret - for at være helt ærlig var jeg nok blevet på kollegieværelset resten af livet alene for at slippe for at flytte, hvis det var en mulighed. Anyway, det er sekundært for mit indlæg.

Det primære er, at jeg skal have indrettet en lille lejlighed.

Billeder og plantegning findes her: Billeder og plantegning.

  • Jeg har ikke de store æstetiske ønsker, så forestil jer løsninger i IKEA-klassen med stort fokus på funktionalitet. Der er dog ingen grund til at gøre det værre, end det nødvendigvis behøver at være, så nu spørger jeg om input.
  • Det er almennyttig bolig gennem KAB.
  • Billederne har jeg fået tilsendt, og jeg har ikke mulighed for at få flere pt.
  • Tingene er ikke mine og vil ikke være der, når jeg flytter ind.
  • Plantegningen er vejledende, og jeg er ikke 100 på, at målene er korrekte
  • Jeg har nummereret billederne i albummet, så jeg kan henvise til dem i min tekst. Udover et generelt punkt, så tager jeg ét rum ad gangen, hvor tallet i overskriften henviser til tilsvarende billede i albummet.

0. Generelt

  • Lejligheden er i stuen, så jeg tænker at købe noget vinduesfolie og sætte på alle vinduer, så man ikke kan se ind udefra. Overhovedet.
  • Jeg skal selv finde belysning i alle rum undtagen badeværelse, hvor jeg umiddelbart forestiller mig, at det skal være loftslamper. Bruger man samme type i både soveværelse, over køkkenbordet og i "stuen"?
  • Jeg har samme tanke vedr. gardiner/persienner. Jeg tænker bløde gardiner i soveværelset, men giver det mening med samme type i køkken/stue eller passer persienner/rullegardiner bedre her?

1. Garderobe

  • Jeg tænker ikke, at der er så forfærdeligt meget at sige her. Nogle knage til jakker, et skostativ og nok også en måtte.

2. Køkken

  • Min helt store drøm er en opvaskemaskine. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt den skal til højre (helt ved væggen) eller lige til venstre for vasken.
  • Jeg skal have et kølefryseskab. Jeg er dog i tvivl om hvorvidt det skal stå direkte til venstre for vasken eller 2x til venstre for vasken (afhængigt af hvor opvaskemaskinen skal stå).
  • Pladsen yderst til højre skal udnyttes, men er som nævnt i tidligere punkt i tvivl om, hvorvidt opvaskemaskine skal stå her. Hvis vi antager, at den ikke skal, så skal jeg alligevel tage stilling til, hvad der skal gøres her. En umiddelbar indskydelse er en ovn, men for at være helt ærlig... hvad skal jeg med en stor ovn? Jeg har i forvejen en miniovn + en airfryer, så med et par induktionskogeplader kan jeg lave alt udover en stor and/gås. Giver det mening blot at få anlagt mere bordplads her og anskaffe løse kogeplader, som ikke fylder?
  • Jeg mener at have læst et sted, at køkkenet er HTH, men jeg er usikker på, hvordan jeg bare nogenlunde sikrer mig, at tingene passer sammen, når jeg ikke kan få oplyst nøjagtig, hvad KAB har sat op.

3, Soveværelse

  • Jeg har pt. en 90x200 boksmadras, fordi den passer i mit kollegieværelse, men jeg går med tanken om at købe en større seng, evt. 140x200 eller 160x200. Umiddelbart er planen er den skal vende ligesom på plantegningen (se billede 6).
  • Jeg er "TV i soveværelset"-typen (sorry), så jeg tænker en kommode for fodenden af sengen op mod væggen, hvor TV'et kan stå på. TV kunne også hænges på væggen, men hvis jeg skal have en kommode til opbevaring alligevel, så giver det ikke den store mening, eller hvad?
  • I højre hjørne langs væggen til badeværelse tænker jeg et garderobeskab ca. 120cm bred med plads til skjorter kan hænge + mere opbevaring.
  • Jeg har et skrivebord på 120x60, Jeg er både i tvivl om 1) hvorvidt det KAN stå i forlængelse af garderobeskabet uden at komme i karambolage med døren og have plads til en kontorstol uden at have for lidt plads ift. sengen (nok mest aktuelt, hvis sengen er mere end 140 i bredden?) samt 2) om mit kontor skal være i soveværelset.

4. Badeværelse/toilet

  • Her skal ikke umiddelbart ske det store. Som minimum et badeforhæng så der ikke kommer vand udover det hele.
  • Måske en hylde af en art mellem vask og spejl, så jeg ikke skal have alt stående på vasken? Eller måske et spejlskab er en bedre løsning?

5. Stue/alrum

  • Kig på billedet. Er det bare mig, eller er placeringen af bordet mærkelig? På den ene side forstår jeg godt, at man stiller det op ad væggen, men på den anden side er der ekstremt meget plads mellem bordet og køkkenet - det er jo nærmest halvdelen af lejligheden til... ingenting? Er det en synd at stille bordet delvist ud for vinduet nærmest køkkenet?
  • På højre side er der et lille møbel (reol af en art?), som er på hjul, da den let skal kunne flyttes væk fra teknikrummet. Det synes jeg egentlig er ret smart, men jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal være opmærksom på noget her.
  • Den bagerste del af stuen ved verdenskortet er jeg også i tvivl om. Det kommer imø. lidt an på, om jeg ender med at placere mit kontor i soveværelset. Men hvis vi antager, at kontoret ender i soveværelset, så er jeg som minimum nødt til at have plads til min arbejdsstation der. Men ellers skal det vel bare være en slags stue? Jeg har aldrig ejet en sofa før, så på den ene side er jeg ikke sikker på, at det er et behov jeg har, men på den anden side forsøger jeg nok også lidt at undgå at indrette et "børneværelse" i soveværelsen, hvor størstedelen af lejligheden (alrum/stue) kun bliver et spisebord, hvis det giver mening? Jeg er meget åben over for ideer på denne del.

Jeg synes, jeg har gjort mig en del tanker selv, men jeg er åben for feedback på nærmest alle områder. Specielt køkken, (udnyttelse af) stue og gardiner vs persienner er jeg åben for.

Gør jeres værste og på forhånd tak.

u/CombinationBitter421 — 11 days ago