Jeg føler mig drænet og rastløs, og jeg ved ikke, hvordan jeg kommer videre
Hej alle, jeg er en mand på 22, og jeg har virkelig svært ved at tage mig sammen. Tage mig sammen til at gøre vigtige ting, og tage mig sammen til at komme oven på igen. Det er svært for mig at finde energien og overskuddet i det hele.
Jeg har mange venner, som er flyttet ud, startet på studie eller noget helt tredje, hvor de ligesom har ført dem selv "videre ud i livet" på en eller anden vis. Og det stresser mig faktisk lidt. For så sammenligner jeg hurtigt mig selv med dem, og så bliver jeg mindet om, at jeg ikke er "ligeså langt", som de nu er.
Jeg har ikke noget arbejde, bor stadigvæk hjemme, og jeg føler mig konstant drænet og rastløs. Konstant distraheret af alle mulige dumme og ligegyldige ting, hobbyer, sociale medier, osv., og det føles som om, at jeg er permanent træt. Det har også måske noget at gøre med, at jeg har ses med en virkelig sød pige i et pænt stykke tid, men droppede mig, fordi hun ikke var klar til at være eksklusiv. Det har så vist sig, at hun har fået sig en kæreste. Det har bare virkelig heller ikke hjulpet ift. at kunne samle mig selv op og komme videre.
Det eneste, som jeg ligesom har "udrettet" er, at jeg har søgt ind på et studie her til sommer, så det er egentlig bare det, som jeg går og venter på. Og hvis jeg ikke kommer ind, så ved jeg ærlig talt ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.
Jeg har prøvet at snakke med profesionelle og venner omkring det hele. Jeg synes bare ikke, at det hjælper super meget. De nævner ting, som jeg allerede godt er klar over. Jeg ved nemlig godt, hvordan jeg kan få det bedre mentalt, men det er alligevel som om, at jeg bare venter på et eller andet tegn fra himlen, eller på et eller andet skub fra en eller anden. Og det føles seriøst bare nyttesløst, at vente på det skub - for for det meste synes jeg, at det skal komme fra én selv og ikke nogen andre.
TL;DR: Jeg har det lidt svært for tiden (godt stykke tid faktisk), for det føles som om, at jeg er fanget i den nøjagtige samme hver dag, og jeg ved ikke, hvordan jeg bryder den følelse.