Bil nr 2
Hej heste(krafts)nettet
Min familie og jeg flytter ud af byen til sommer, og vi er derfor begyndt at kigge efter en bil nr 2. Min hustru og jeg har begge ca 20 min på arbejde fra vores nye adresse, og bilen vil kun blive brugt til at køre til og fra arbejde og sommetider til afhentning af vores 2 børn fra vuggestue. Vi forventer at køre maksimalt 100 km om ugen i den.
Vi har i forvejen en ID4 og ladestander i vores nye hjem.
Vi ønsker os en lille, men rummelig bil, gerne med god komfort, og stabil motorvejskørsel samt helst med automatgear.
Hverken min hustru eller jeg ved vildt meget om biler. Vi kan ikke helt gennemskue:
-om det giver mening at nr 2 bil også kører el, eller om det er overkill når der skal køres så lidt
-Om vi bør kigge på privatsalg for at få mere bil for pengene? Forhandler “føles” umiddelbart mere sikkert?
Vores budget er 50-100k - dog helst tættere på 50 end 100. Vi har kigget primært på golf, polo og c3/c4, men det føles svært at finde noget hvor man ikke skal gå alt for meget på kompromis.
Hvad siger panelet? Hvilken bil, bør vi gå efter?