Er jeg naiv, eller er jeg ved at blive holdt som nummer to?
Jeg er begyndt at se en fyr, som jeg har kendt i 2,5 år gennem studiet. Det sidste års tid er vi blevet meget tætte venner, og der har altid været lidt uskyldig flirt mellem os, uden nogen af os gjorde noget ved det. For nogle måneder siden ændrede det sig dog. Vi fortalte hinanden, hvordan vi havde det, og endte med at have sex samme aften.
Han fortalte samtidig, at han gennem hele vores venskab havde set en anden kvinde, men at det var slut nu. Ifølge ham skyldtes det blandt andet, at hans familie ikke kunne acceptere hende pga. alder og børn, selvom han siger, det ikke var den eneste grund.
Siden den aften har vi set hinanden rigtig meget, nærmest hver dag. Først kun i weekenderne, men nu er vi sammen hele tiden og har nøgler til hinandens lejligheder. Han har sagt, at han elsker mig, og jeg har sagt det tilbage. Vi har det virkelig godt sammen, og jeg er meget forelsket i ham. Han fortæller mig dagligt, hvor vigtig jeg er for ham, og hvor meget jeg betyder. Vi holder det stadig lidt lowkey over for studiegruppen, fordi vi gerne selv vil finde ud af, hvad det her er først.
Problemet er bare hans eks.
Hun har tilsyneladende været hemmelig for både familie og venner, men de har stadig daglig kontakt på Snapchat. Han har kun nævnt hende én gang for familien, hvor de gjorde det klart, at de ikke brød sig om forholdet.
Vi går til samme sport, og pludselig er hun også begyndt der. Første gang jeg møder hende, kan hun nærmest ikke holde hænderne fra ham og krammer ham flere gange. Efterfølgende siger han, at han syntes det var ubehageligt, og at han har skrevet til hende, at hun ikke skal opsøge ham mere.
Næste gang vi ser hende, holder hun sig væk - lige indtil jeg går for at fylde min drikkedunk, hvor jeg ser hende kramme ham igen. Det gav mig en følelse af, at han måske bare har bedt hende om ikke at gøre det foran mig.
Samtidig har jeg fundet flere “kærlighedsbreve” fra hende rundt omkring i hans lejlighed. Ikke fordi jeg har ledt, men fx når jeg skulle finde en ledning eller lignende.
Forleden nat kunne jeg ikke sove, fordi jeg havde så dårlig en mavefornemmelse. Jeg endte med at kigge i deres beskeder på Snapchat. Jeg ved godt, det var forkert, og jeg har virkelig dårlig samvittighed over det. Jeg har aldrig gjort sådan noget før i tidligere forhold. Men min mavefornemmelse tog over.
Jeg kunne kun se de gemte beskeder, men der stod blandt andet, at de efter vi var begyndt at ses stadig havde skrevet om at få børn sammen, hvor meget han havde lyst til hende osv. Hun spurgte også, om han så andre, og han svarede nej. Han skrev, at hvis han gjorde, kunne han ikke have det, de to havde, og at det mellem dem var “magisk”. Præcis det samme har han sagt til mig.
De aftalte også at ses ugen efter, selvom jeg ikke tror, det blev til noget, fordi vi sov sammen hver nat den uge. Men jeg ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed.
Derudover har han fortalt mig en bestemt dato for, hvornår de gik fra hinanden, men jeg har senere fundet et fødselsdagskort fra hende efter den dato. Så jeg vidste allerede, at noget ikke helt hang sammen.
Jeg har konfronteret ham med, at jeg føler, han ikke fortæller hele sandheden. Han siger, at han gør, og at de ikke har set hinanden fysisk, mens vi har været sammen. Det tror jeg egentlig også på. Men han vil ikke stoppe kontakten med hende, fordi han ikke vil være “ond”, og fordi hun ikke har så mange andre.
Jeg har sagt til ham, at det føles som om, han prioriterer hendes følelser over mine ved stadig at have daglig kontakt med hende.
I dag skulle jeg sætte musik på fra hans telefon og kunne se, at hun havde skrevet igen. Hun spurgte, om de skulle ses, og han svarede, at han havde for travlt og ville fokusere på eksamenerne. Han afviste hende altså ikke direkte - bare “ikke lige nu”.
Jeg tror ikke nødvendigvis, de ses fysisk, men jeg kan ikke slippe følelsen af, at han holder hende som en backup.
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan jo ikke fortælle, at jeg har læst beskederne, så han ved ikke, at jeg ved, at tingene ikke stemmer helt. Jeg er bare bange for at gøre mig selv til grin ved at falde pladask for en, der måske kører et dobbeltspil.
Samtidig har vi det virkelig godt sammen, og jeg føler oprigtigt, at han kunne være den rette. Er jeg naiv? Burde jeg bare se fremad og acceptere, at starten har været rodet og det vigtigste er han fysisk ikke ses med hende lige nu. Jeg føler det er mig der har fejlet fordi jeg har kigget i hans telefon…