Skuffede over forældre
hej brevkasse.
jeg skriver, da jeg kan mærke, at jeg har brug for hjælp til, hvad jeg skal føle..
mine forældre har aldrig været gode forældre- heldigvis havde jeg den bedste mormor og morfar, som boede tæt på i min barndom, og som jeg nærmest voksede op hos. Jeg har ingen gode minder med mine forældre fra min barndom - kun dårlige, men med min mormor og morfar har jeg mange.
vi er en børneflok på 5 - 4 piger og 1 dreng. Vores bror har altid været yndlingsbarnet på trods af, at han altid har været problembarnet. han er i 30'erne nu, men han tager alle ressourcer i familien - både økonomiske og til hjælp. Jeg har 3 små børn tæt i alder, men de har aldrig hjulpet mig med pasning - hverken hos dem eller hos mig eller økonomisk. selvom jeg mange gange har forklaret, at jeg er presset og godt kunne bruge en pause. hvis de ser børnebørnene er det hos min anden søster, som tit inviterer på mad. Det er hende, som står for det hele, så de har intet besvær - møder bare op. Og ser så børnene her.
min Far har udbetale løn fra hans firma til min bror i 8,5 år uden at sige det til os andre søskende. imens min bror har boet i dyre lejligheder i København og i Spanien uden at arbejde.
nu har jeg lige haft fødselsdag, og ingen af mine forældre gav mig en fødselsdagsgave. Fordi jeg har fået 3 børn, og de giver dem for 300kr til deres fødselsdag. Det er dog de eneste udgifter de har på børnebørnene, da de jo aldrig har passet dem. Jeg er voksen, og det er ikke gaven i sig selv, der gør mig ked af det, men mere det, at jeg ikke føler mig vigtig. de køber alt muligt til min voksne bror hele tiden.
den anden dag var det mors dag, og vi mødtes alle hos min søster til brunch. jeg havde købt en lille gave til min mor, da de andre også giver hende, men det føltes lidt mærkeligt, da jeg lige har haft fødselsdag, og hun intet gav mig. Men hun tog glædeligt imod og fortæller mig, hvor glad hun er for den flere gange efterfølgende. min ene søster er rig, så hun er ligeglad, da de kan købe sig til alt. hun har rengøring, som gør rent og lægger hendes børns tøj sammen, så hun er ikke presset på samme måde. jeg kan mærke det gør ondt indeni at være i, så skal jeg bare holde mig helt væk?
min bror er begyndt at komme hver gang vi mødes hos min søster, og han sidder og ryger den ene cigaret efter den anden ved spisebordet, hvor mine børn også sidder. Min mindste er 8 måneder gammel, så sidste gang kørte jeg, da han tændte den 4. smøg ved spisebordet på 1,5 time, og jeg ikke ville udsætte mine børn/min baby for passiv rygning.
ingen sagde noget til min bror. Om at han i det mindste kunne gå over til døren. men min mor fik mig til at føle mig forkert, fordi hun havde jo også røget med os som små osv. skal jeg blive væk i fremtiden ? mine børn leger rigtig godt med min søsters børn, så jeg synes også, det er ærgerligt, at mine børn skal gå glip af dette. vi har ingen bedsteforældre på min mands side, da de begge døde af kræft for 3-4 år siden. Min mand har diabetes 1, så der er perioder, hvor han ikke kan så meget, hvis hans blodsukker kører dårligt. så vi er meget alene