Hej gode mennesker!
Jeg (K31) står et lidt sårbart, men også spændende sted i mit liv, og jeg håber, nogen af jer vil dele jeres tanker eller erfaringer.
Jeg er begyndt at date igen efter mange år som single. Grunden til pausen har været en kombination af en ret dårlig oplevelse tidligere (blev ghostet efter et 6 måneders “forhold”, som skabte en masse usikkerhed i mig) og generelt meget lav selvtillid især pga. overvægt.
Men det sidste års tid er der sket rigtig meget. Jeg har tabt mig en del, fået meget mere selvtillid, og folk omkring mig siger, at jeg virkelig stråler og de kan mærke, at jeg hviler mere i mig selv. Derfor har jeg fået lysten til at date igen og måske finde en sød mand🤞🏼
MEN… jeg har et par ting, der fylder i mig.
Jeg har ikke haft sex i mange år. Ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg simpelthen ikke har været der mentalt. Skal man være ærlig om det? Og hvornår giver det mening at bringe op?
Efter mit vægttab har jeg en del løs hud, og selvom jeg er stolt af min rejse, kan det gøre mig usikker, og jeg oplever et behov for at skulle lave en disclaimer.
Jeg ved ikke, hvad mit egentlige spørgsmål er, men jeg har virkelig brug for perspektiver og tanker på min situation 🙏🏼