u/Additional-Rush-8485

Ohwell, så er jeg her igen. 🙈

Blev for nylig forladt af en person der “skulle finde sig selv”

Mistænker dog (jeg ved) at hun allerede har fundet sig selv igen i en lejlighed her på Nørrebro - med en fyr der laver slow coffee og køber flere bøger end dem han læser. 😂

Nåmen, jeg er ikke helt uenig, og vi skulle videre. Savner selv real love inkl frigjort sex og meget mindre performativt showoff.

Mit spørgsmål til panelet er egentlig:
Hvad virker faktisk flirtende nu om dage? (Og lyder jeg egentlig som om jeg er 80? Jeg er 35)

Føler datingsider er 50% terapi, 40% ironi og 10% folk der i virkeligheden bare gerne vil flytte i nybyg 🫶

Orker ikke helt.

Hvad får jer oprigtigt interesserede i nogen i 2026? Hvor går I hen?

Er “jeg skal finde mig selv” blevet den moderne konfliktsky måde at slå op på uden at tage ejerskab?

Har lige oplevet hele pakken:

“Du har ikke gjort noget forkert”
“Jeg ved ikke hvem jeg er længere”
“Jeg skal mærke efter”

Fair nok hvis følelser ændrer sig. Det sker.
Men savner lidt at voksne mennesker bare siger:

“Jeg vil ikke det her længere. Gad godt ham den anden.”

I stedet føles det nogle gange som at blive fyret af HR med terapeutiske vendinger og lange processnakke og med frygt for at træde nogen over tæerne.

Måske kunne man ligefrem tale rent ud af posen i opløbet.

Er jeg bare gammel, eller er andre også lidt trætte af den der type breakup-lingo?

Neeeej, jeg er da ikke bitter. Synes nærmest det er lidt komisk. 😅

Been using Cursor heavily for a while now and I keep running into the same mess.

I’ll start a project with good intentions - one agent per domain. Frontend agent. Data agent. Integration agent. Feature agent for the thing I’m building right now. Sounds clean.

Then three days in I’m prompting into whichever one is open, context is scattered everywhere, and agents start making decisions they have no business making because they’ve lost the thread.

The feature-based approach *feels* right when you start. But I’ve noticed those agents are basically throwaway - once the feature ships, that context is dead. You’re constantly rebuilding shared understanding from scratch.

Is it actually better to work with fewer, broader agents that accumulate context over time - even if that means they become a bit of a mixed bag? Or does everyone have a clean system I’m missing?

Best,
Jonas 👋