Hvordan giver man slip på nogen man aldrig rigtig har haft?
Jeg har i måske 3-4 år haft sådan en on/off relation med en pige. Vi har aldrig officielt været sammen, men hver gang vi finder tilbage til hinanden bliver det virkelig intenst meget hurtigt, og hver gang ender det også med at gå galt.
Vi ved egentlig begge to godt, at måden vi fungerer sammen på nok aldrig ville holde i længden, og har forskellige krav i forholde, men jeg har altid haft svært ved at give slip på hende.
Selv når jeg har datet andre, har hun stadig været i mine tanker. Og når hun så kontakter mig igen, falder jeg altid i med begge ben.
Sidst vi snakkede varede det måske 2-3 måneder før det endte præcis som det plejer. Men hun slipper stadig ikke mine tanker, selvom det er ved at være 5 mdr siden.
Det værste er næsten, at jeg faktisk ser en anden lige nu, og det går egentlig fint. Jeg kan godt lide hende, vi har det godt sammen, og hun har ikke gjort noget forkert overhovedet. Men jeg kan stadig ikke slippe den anden pige mentalt, og det giver mig virkelig dårlig samvittighed.
Jeg ved ikke om det handler om hende specifikt, eller om jeg bare er blevet afhængig af den intensitet og historie vi har haft gennem årene. Jeg ved bare ikke helt hvordan man giver slip på noget, man godt ved ikke fungerer.. især når det aldrig engang rigtig blev til noget…