u/Abild_God

Jeg havde vejledning i dag med vejleder, hvor min leder står i gangen og går med ind i lokalet til min vejleder og jeg. Jeg spørger "hvad sker der, skal jeg være nervøs?" Til det svarer lederen "ja det skal du faktisk" min hjerne kører nu bare en milliard tanker om hvad jeg har gjort forkert.

Det er så gået sammen med andre kollegaer på afdelingen om et beslutning om at afskedige mig fra min praktik, de har selvfølgelig inddraget skolen. Men deres begrundelse er at jeg:

1. Ikke reflekterer nok over hvorfor jeg gør som jeg gør

2. er ikke nysgerrig på de andre kollegaers tilgange, deltager ikke socialt til sparrings-tirsdag

3. Jeg smalltalker ikke nok med kollegaer om vind og vejr, og hvordan det gik i weekenden, hvordan går det med din baby osv.

Nu spørger jeg så jer socialrådgivere/studerende, er det virkelig begrundelse nok for at de kan afskedige mig?

Jeg har siden midtvejsmødet prøvet at blive bedre til disse 3 ting, jeg er blevet bedre til at reflektere sammen med kollegaer når jeg er rundt på besøg over deres evner men også min egen tilgang.

Jeg kæmper med nysgerrigheden stadig, men ja det er jo en evigheds process..

Hvad tænker i om situationen, virker det helt absurd eller?

Btw jeg skal ud på skolen i morgen til en snak med uddannelsekoordinator og studievejleder, altså ikke nogen jeg har mødt før.