Råd til førtidspension
Jeg søger råd fra jer med erfaring med førtidspensions sager.
Jeg har pga. Flere diagnoser(bipolar + angst) været på overførselsindkomst i mange mange år.
Jeg har prøvet flere gange i løbet af årene forsøgt at tage uddannelse eller finde job, og måtte indse at det ikke er i kortene for mig.
De sidste 7+ år har jeg boet fast i samme kommune.
Jeg har været i arbejdsprøvning, i praktik, forbi forskellige læger, psykologer, og i psykiatrien.
Både læger og psykiatere har alle sagt at jeg burde få førtidspension, og det har de sagt i mange år.
For 3 år siden søgte jeg førtidspension, jeg fik aldrig et afslag eller anden beslutning, de skrev at jeg skulle udtømme alle behandlingsmuligheder, forbi en psykolog og en psykiater.
Det endte med endnu en diagnose (infantil autisme) som understregede at jeg ikke kan arbejde, men jeg kom ikke videre i systemet.
Sidste år nåede jeg at have et møde med min sagsbehandler, før hun blev sygemeldt i start marts, og jeg fik ikke en ny sagsbehandler før sent efterår, og kun efter at de blev mindet om at det ikke var lovligt.
Nu er min nuværende sagsbehandler overbevist om at jeg burde få førtidspension, men siger at der ikke er tid hos ressource teamet i kommunen til at få min sag hørt inden at ressource teamet bliver nedlagt d.1/7, og at de ikke ved hvad der kommer efter.
Min sagsbehandler er ikke engang sikker på om de stadig har et job derefter.
Så nu står jeg tilbage og aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke om jeg skal starte helt forfra i systemet...læge/psykiater udtalelser osv. Bliver jo forældede, og det vil ikke være første gang at jeg har skulle have læger og psykiatere til at forny deres udtalelser.
Hvilke råd vil i give til en person i min situation?
Jeg har hverken råd til advokat eller lign og føler mig rigtig håbløs og magtesløs.
