Min praktik på en ambassade blev trukket i sidste øjeblik pga. sikkerhedsgodkendelse
Hej alle
Jeg håber, nogen herinde måske har erfaring eller råd, for jeg står i en virkelig frustrerende situation.
I efteråret 2025 blev jeg tilbudt en praktikplads på en dansk ambassade i udlandet med opstart i februar 2026. For at kunne starte skulle jeg igennem en sikkerhedsgodkendelse. Til samtalen fik jeg at vide, at processen normalt tager 2-3 måneder, og da jeg specifikt spurgte, om de havde oplevet, at nogen ikke blev godkendt til tiden, fik jeg svaret nej.
Jeg tog derfor imod tilbuddet og planlagde mit liv derefter sagde nej til andre muligheder og søgte ikke et studiejob, da jeg vidste jeg ville sige op efter 3 måneder for at tage afsted.
Efter ca. 3 måneder i midt januar kontaktede jeg selv ambassaden for status. Her fik jeg for første gang at vide, at de stadig ikke havde modtaget svar på min godkendelse, og at hvis der ikke kom en afklaring inden februar, ville de være nødt til at trække tilbuddet tilbage. Det kom som et kæmpe chok, da jeg aldrig tidligere var blevet informeret om, at det var en reel risiko.
Jeg tilbød selv at starte senere, da jeg kender andre, der er startet forsinket i lignende forløb, men fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre pga. interne processer.
Herefter forsøgte jeg selv at få klarhed ved at kontakte relevante myndigheder, men fik blot at vide, at jeg bør give op. Kort efter opstartsdatoen blev tilbuddet trukket tilbage, uden at der blev tilbudt nogen løsning eller alternativ kun en standard besked om held og lykke fremover.
Jeg kontaktede efterfølgende praktikanters HR og forklarede hele forløbet med at jeg nu stod uden en praktikplads med en så kort varsel som 2 uger og nu skulle lave min studieplan om. Efter flere uger fik jeg svar og en undskyldning + fik at vide, at de har ændret deres interne processer fremadrettet, så lignende situationer ikke opstår igen. Jeg bad om en anden løsning i min konkrete situation jeg fik blot at vide, at jeg må søge igen på lige vilkår med alle andre (skal lige siges her datoen for søge igen til efteråret var overskrevet)
Det, jeg har svært ved at acceptere, er, at jeg har planlagt mit liv ud fra de oplysninger, jeg fik, og at manglende kommunikation og ændringer i processen nu har haft store konsekvenser for mig. Jeg står uden praktik, uden studiejob og med følelsen af, at min tid og indsats ikke er blevet taget seriøst.
Er der nogen, der har oplevet noget lignende?
Og ved i, om der er mulighed for at klage et sted eller få sagen vurderet?