PhD eller erhvervserfaring
Hej r/DKUdvikler,
Jeg står i et dilemma og har brug for jeres perspektiv på den langsigtede karriereværdi af en PhD kontra erhvervserfaring i Danmark. Håber jeg er havnet det rette sted.
Kort om mig:
Jeg er en ung fyr og bliver snart min kandidat inden for AI/ML. Jeg overvejer to muligheder:
En PhD i Machine Learning
Et job som Data Scientist / ML .
Mine overvejelser:
Jeg har altid haft en drøm om en PhD, primært fordi jeg elsker at lære, og jeg tænker, det giver en vis tyngde. Muligheden for at komme på internships, konferencer, og muligheden for at være (lidt mere) herre over mig egen tid tiltrækker mig også.
Omvendt er jeg ikke "forelsket" i selve forskningsprocessen (bange for isolation, tunge publikationskrav osv.), og jeg ved med 95% sikkerhed, at jeg ikke skal være i akademia bagefter.
Mine langsigtede mål:
Om 5-10 år er jeg i tvivl om jeg vil være mere på den dybe tekniske side, eller om jeg er rykket mere over på “forretningssiden” so to speak. Generelt kunne jeg godt tænke mig enten at være i et slags start-up / scale-up eller noget trading (nok mest power trading).
Det jeg gerne vil have jeres input til:
• Hvor meget betyder "PhD."-titlen reelt i det danske landskab for de her typer roller? Er det et "must-have" for at lande de tungeste tekniske jobs, eller vil 3 års erfaring med en data science stilling vægte højere?
• Hvis I sidder i en startup eller et trading-hus: Vil I hellere ansætte en ung fyr med en PhD i ML, eller en ung fyr med 3 års erfaring med at bygge og deploye løsninger?
• Er der døre, der er svære at åbne senere, hvis jeg fravælger PhD'en nu?
• Hvis I har noget at sige om jeres phd oplevelse er det velkomment!
Jeg er bange for at vælge PhD'en blot for titlens skyld og ende med at føle, jeg har "spildt" 3 år. Omvendt er jeg bange for at fortryde det senere, hvis det er det, der skal til for at ramme de mest spændende muligheder og jobs.
Hvad tænker I? På forhånd tak for hjælpen!