HSV-2 (genitial herpes) …
Jeg har for nyligt testet positiv for HSV-2 efter et klubbesøg, og ærligt talt føles det, som om min verden er ramlet fuldstændig sammen.
Jeg blev ramt, selvom jeg havde taget mine forholdsregler og brugt beskyttelse. Jeg har altid set mig selv som en pæn, påpasselig og selektiv kvinde, der tænker over, hvem jeg er sammen med, og netop derfor har det her ramt mig ekstremt hårdt. Jeg ved godt, at herpes kan ramme alle, men følelsesmæssigt er det svært ikke at sidde tilbage med skam, sorg og en følelse af, at noget i mig er blevet ødelagt.
Fysisk har det været voldsomt. Jeg har ligget syg i over en uge med nærmest fuld plade på symptomer: høj feber, hovedpine, ondt i alle led og muskler, mave- og underlivssmerter, og det værste er, at det føles som at tisse glasskår. Jeg har følt mig helt slået ud, både fysisk og psykisk, og lige nu føles det næsten, som om det aldrig får en ende. Jeg har fået antiviral medicin, som jeg skal tage i op mod 10 dage, men jeg er stadig virkelig påvirket.
Det sværeste er næsten den psykiske del. Jeg føler mig færdig i det sexpositive miljø. Jeg ved slet ikke, hvordan mit liv skal gå videre i forhold til klubber, sex, dating, åbenhed og intimitet. Jeg føler, at HSV-2 sætter et mærkat på mig, som jeg har enormt svært ved at identificere mig med. Et mærkat, der føles skamfuldt, selvom jeg rationelt godt ved, at det ikke burde være sådan.
Min foreløbige plan er at trække mig fysisk fra miljøet i en periode og lære min krop at kende. Jeg har brug for at finde ud af, hvordan min krop reagerer på virussen, hvad der trigger udbrud, hvor ofte det sker, og hvordan jeg bedst passer på både mig selv og andre.
Men jeg vil gerne være ærlig og gennemsigtig fremadrettet, selvom det skræmmer mig. Jeg vil gerne give andre det valg, som jeg selv føler, jeg blev frataget. For herpes indebærer jo altid en vis smitterisiko, også selvom man ikke er i udbrud, og også selvom man tager forholdsregler.
Derfor vil jeg virkelig gerne høre fra andre med HSV-2, især jer der færdes i sexpositive miljøer, swingerklubber, kinkmiljøer eller lignende:
Hvordan navigerer I i det?
Hvornår fortæller I det?
Hvordan siger I det konkret?
Hvordan bliver det taget imod?
Har det ændret jeres sexliv, jeres selvtillid eller jeres plads i miljøet?
Jeg føler mig lige nu både ked af det, skamfuld, bange og meget alene i det her. Så jeg søger egentlig mest erfaringer, perspektiv og måske en smule håb fra nogen, der har stået samme sted og fundet en måde at leve videre på.