Hej,
Jeg er 23 år og læser økonomi og IT (professionsbachelor), men jeg må ærligt indrømme, at det slet ikke er noget for mig. Det, der virkelig trækker i mig, er medicin.
Grunden til, at jeg ikke gik all in på drømmen om medicin efter gymnasiet, var, at jeg tænkte meget på penge. Det er næsten pinligt at indrømme, fordi der selvfølgelig er vigtigere ting i livet end penge men det var mit fokus dengang.
Jeg har altid været fascineret af kroppen og sygdomme, og jeg har et stærkt ønske om at hjælpe andre. For mig føles det som et af de største privilegier at kunne arbejde som læge og gøre en reel forskel for mennesker.
I gymnasiet gik jeg på den samfundsvidenskabelige linje, men jeg klarede mig generelt bedre i de naturvidenskabelige fag. Jeg fik 10 og 10 i matematik B samt 7 og 4 i fysik B. Mit samlede gennemsnit endte dog på 5,5. Det skyldtes både manglende motivation for studieretningen og, at jeg kæmpede med depression gennem hele 3.g.
Jeg mangler stadig at supplere matematik A og kemi B. Derfor vil jeg høre, om det er realistisk for mig at komme ind på medicin gennem kvote 2, hvis jeg tager de fag og samtidig opbygger relevant erhvervserfaring inden for hospitalsvæsenet.
Efter gymnasiet arbejdede jeg som pædagogmedhjælper på en skole for børn med diagnoser, hvilket var lærerigt så det må også tælle for noget erfaring
Er der nogen, der har erfaring med at søge ind på medicin gennem kvote 2 uden et højt gennemsnit? Og har I nogle gode råd til, hvad der kan styrke min ansøgning?