u/Civil_Swimming3344

▲ 89 r/Denmark

Kræftens Bekæmpelse havde for nylig indsamling. Som alle andre går jeg ikke rundt med kontanter, så da den søde lille pige og hendes mor ringede på døren, betalte jeg med mobilen.

Det skulle jeg aldrig have gjort, for nu får jeg beskeder. I det mindste har jeg så været i stand til at sætte dem lidt på arbejde, for det medførte denne henvendelse, til inspiration.

Jeg tror ikke det var den halvtredser værd...

Ifm. jeres nylige indsamling bidrog jeg via MobilePay.

Jeg har efterfølgende modtaget SMS-henvendelser fra jer. Jeg har ikke givet samtykke til at modtage markedsføring eller indsamlingshenvendelser pr. SMS, og jeg blev ikke oplyst af jeres indsamlere om, at mit bidrag ville medføre efterfølgende kontakt. Havde jeg vidst det, havde jeg ikke bidraget.

Jeg gør hermed indsigelse mod enhver behandling af mine personoplysninger til direkte markedsføring eller indsamlingshenvendelser, herunder via SMS.

Jeg fremsætter hermed anmodning om indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, anmodning om sletning efter artikel 17 samt indsigelse mod behandling til direkte markedsføring efter artikel 21, stk. 2-3. Jeg anmoder desuden om, at I oplyser mig om de foranstaltninger, I træffer, jf. artikel 12, stk. 3. Hvis I mener, at der foreligger samtykke til SMS-henvendelser, anmoder jeg om dokumentation herfor, jf. artikel 7, stk. 1. For så vidt angår SMS-henvendelser henviser jeg desuden til markedsføringslovens § 10, stk. 1.

Konkret anmoder jeg om:

  1. Bekræftelse på, at I har modtaget denne henvendelse.
  2. Oplysning om, hvilke personoplysninger I behandler om mig, herunder hvor oplysningerne stammer fra, formålet med behandlingen, behandlingsgrundlaget, eventuelle modtagere/databehandlere og jeres slettefrister.
  3. Dokumentation for et eventuelt samtykke til SMS-henvendelser, hvis I mener, at et sådant samtykke foreligger.
  4. Sletning af alle personoplysninger om mig, som I ikke er retligt forpligtet til fortsat at opbevare.
  5. Bekræftelse, når sletningen er gennemført, samt oplysning om eventuelle oplysninger, I fortsat mener at være forpligtet til at opbevare, med angivelse af grundlag og slettefrist.

 

reddit.com
u/Civil_Swimming3344 — 13 days ago