u/AttitudeOk4407

Hver gang jeg læser en af de her slags nyheder (som det i øjeblikket er lige lovlig mange af), så får jeg ondt i maven over, hvordan dette område er organiseret.

Den rosenrøde fortælling om, at børn fjernes - og bortadopteres - af hensyn til barnets tarv klinger virkelig hult, når enkeltsagerne kommer frem i lyset: Hvis tarv er det, at et barn på 2 år fjernes fra en plejefamilie hun har været i hele sit liv? Og som har formået at samarbejde med den biologiske mor om et godt og meningsfyldt samvær? Jeg formoder, det ikke er barnets, men den offentlige økonomis tarv, der er i fokus.

Hvor er det trist, altså!

Hvad tænker Reddit?

På den ene side forstår jeg godt, at man som lærer selvfølgelig ikke må tvinge telefonen ud af en elev på den måde. På den anden side synes jeg også historien vidner om, hvilket pres lærere arbejder under i dag.

De skal være en autoritet, der lægger linjen, men hvordan gør man dét, når respekten for læreren som autoritet er så udvandet som i dag?

At en lærer føler sig presset helt derud, hvor hun lægger sig ovenpå eleven for at få ham til at aflevere sin telefon (som er en regel på skolen), virker på mig som et eksempel på, hvor få værktøjer lærere i dag har til at løfte ansvaret for, at eleverne håndhæver skolens regler.