u/ApartRelative7353

▲ 82

Far på deltid?

Kære brevkasse
Jeg har et spørgsmål, jeg har brug for hjælp til. Jeg er K30, min mand er M29. Vi har en datter på 8 måneder, hun er fantastisk. Far har lange arbejdsdage, han arbejder 4-dages uge og er først hjemme omkring kl 19, hun går i seng senest kl 20.

Problemet opstår i weekenderne - torsdag, fredag, lørdag. Han er måske lige hjemme at vende torsdag omkring kl 15, og så ser vi ham måske inden hun kommer i seng, måske ikke. Fredag, lørdag ser vi ham som regel kun lige om morgenen/formiddagen, medmindre han laver noget herhjemme. Typisk kører han dog omkring kl 17 og kommer ikke hjem før tidligst kl 22-23 stykker. Han besøger venner/familie og tager en sjælden gang imellem på værtshus.

Jeg tog dialogen med ham i går, om at jeg føler at vi er anden prioritet og at alt andet der popper op i løbet af dagen med tilbud om besøg, hjælp til havearbejde og hvad ved jeg, er “sjovere” end os. Jeg fortalte, at det føltes som om at hans prioritet var, at når han alligevel var afsted, så kunne han ligeså godt blive væk til vi begge sov. Vi snakkede om hvad der var til grund for hans fravær, og jeg føler egentlig at vi lavede nogle aftaler.

I dag puttede jeg så vores datter imens min kæreste havde gæster (nogle kammerater), og han mente at vi begge var gået i seng og derfor tog de lige på værtshus. Han kunne ikke se problemet i at smutte, når nu vi var gået i seng (vores datter er en samsovningsbaby). Han forstår ikke, at jeg er en smule træt af at han er taget afsted, når nu vi faktisk havde lavet en anden aftale i går under vores dialog. Han kan ikke se behovet for at være hjemme, når både vores datter og jeg, er gået i seng.

Det har fået mig til at tænke; er det mig der er snerpet, når jeg gerne vil have ham hjemme, selvom vi er gået i seng? Kan jeg tillade mig at kræve det, når vi reelt set ikke har kontakt med ham alligevel, fordi vi er gået i seng?

Til andre forældre; er fædrene altid fraværende i de første år? Bundet det her i at jeg måske er lidt jaloux over, at han ikke er tvunget til at gå tidligt i seng pga en træt baby der ammes i søvn, og har brug for mig selvom jeg måske har brug for en pause? Hvordan har I tacklet dette hvis I har stået i lignende situationer, uden at ende med at gå fra hinanden?

reddit.com
u/ApartRelative7353 — 6 days ago