u/AimeLeonDore23

Okay, jeg må lige høre jer andre Aarhus‑folk… min kæreste og hendes søster fra Norge er på besøg og de har lige været på Aros. Det var SÅ hyggeligt, syntes de. De vil gerne se noget mere af Aarhus - så jeg kiggede lige på billetter til Den Gamle By, og det er jo næsten 205 kr. for en voksen… Så det kan jo hurtigt blive små-dyrt, hvis man er tre personer og også køber mad og drikke. Er det pengene værd?

Hvad er det egentlig, der gør stedet så fedt syntes i ? Jeg har ikke været der siden folkeskolen, hvor det var gratis.

Okay… er det bare mig, eller lukker tøjbutikker i Aarhus på stribe (St. Valentin, Wocle, Otaku store, Skate-house) — og især dem, der henvender sig til mænd, som ikke gider rende rundt i Bestseller, Shaping New Tomorrow, Bareeen, oversized lifting club-halløj“

Det er som om, byen kun vil have to typer herretøj:

1. Billigt fast fashion, der falder fra hinanden efter en sæson.

2. High‑end butikken, hvor en jakke koster 10.000, og man skal sælge en nyre for at købe et par bukser som hos Støy.

Og midt imellem? Ingenting. Alt lukker.

Jeg har endda hørt en fugl synge om, at ejeren af Bestseller betaler et månedligt beløb til Zara for ikke at åbne i Aarhus — og at han bestemt ikke ønsker, at Uniqlo kommer til byen. Om det er sandt, ved jeg ikke, men det ville forklare, hvorfor Aarhus føles som en monopolby, hvor udvalget bliver smallere og smallere og der kommer flere Bestseller og Normal butikker.

Det er bare ærgerligt, at en by på vores størrelse ikke kan tilbyde en fysiske butikker til mænd, der gerne vil gå i kvalitetstøj uden at betale en formue.

Hvor går I andre hen, hvis I vil have nogenlunde kvalitet, ordentlige materialer og noget, der ikke er en decideret genbrug? Jeg vil nemlig gerne prøve og mærke tøjet fremfor og bestille det hjem online.

Min bror er 39, autist og tidligere kræftpatient. Han har været ind og ud af jobcentersystemet i 13 år, og i dag fik han tilkendt førtidspension. Jeg er lettet på hans vegne, men han virker mest vred og utryg. Han siger, at han ikke forstår, hvorfor det skulle tage så mange år, og han er bange for, at der stadig kommer “fælder” eller skjulte krav, han ikke kan forudsige.

Han spørger mig om alt muligt, og jeg kan ærligt talt ikke svare ham, da jeg ikke er sagsbehandler, og han nægter og snakke med hende eller jobcentret efter utallige brudte aftaler.

• Hvad kan han mon få i boligstøtte? (Mand, enlig, 39, nettoudbetaling 15.500 slut Maj 2026. Pt får han kontanthjælp 10.500 og 700,- i boligstøtte. • Hvilke tilskud findes der, han man mister sit medicintilskud.. • Kan man søge noget særligt, når man har levet på bunden i så mange år og har su gæld (50.000 og høje udgifter til medicin)

Sammenfattende : Findes der en form for “guide til livet efter førtidspension”, eller er der nogen, der har været igennem det samme som enlig uden børn og kan fortælle, hvad man skal være opmærksom på?