Det her år har været rodet. Jeg har haft personlige ting (bl.a. PTSD og mild depression), som har påvirket mit fravær, og jeg ved godt, det ikke ser godt ud.
Samtidig har min skolegang været lidt kaos. Vi har haft mange forskellige lærere, så der har ikke været særlig meget stabilitet. Jeg skiftede også gymnasium midt i 2.g på grund af social kontrol, og siden da føler jeg lidt, jeg hele tiden har været bagud.
Jeg kom til Danmark for omkring 5 år siden, så selvom jeg godt kan dansk, er det stadig ikke helt det samme som for folk, der er vokset op her.
Mine karakterer er også meget forskellige alt efter lærer. Nogle kan godt se mit niveau, andre ikke. F.eks. i engelsk – som basically er mit andet sprog – ved jeg, jeg er god, men min lærer har sagt, hun ikke vil give mig en høj karakter pga. fravær.
Mit første standpunkt var egentlig fint, men det andet faldt. Nu ligger jeg mest mellem 02 og 7. Jeg har ikke fået 00 i år, men jeg er stadig i tvivl, om det er nok til at bestå samlet.
Hvis jeg kigger på mine afsluttede fag fra sidste år, så er det også meget blandet – f.eks. 02 og 4 i matematik, 10 i samfundsfag, og 02 og 4 i virksomhedsøkonomi. Så det er ikke fordi jeg bare dumper alt, det er mere, at det hele er meget ustabilt.
Og det er det, der stresser mig. Ikke fordi jeg dumper alt, men fordi det hele bare er… midt imellem.
Jeg er også begyndt at tænke, at HHX måske ikke var det rigtige for mig, men det er lidt sent at finde ud af nu.
Jeg har fået en advarsel om mit fravær, og jeg er også nervøs for min SU.
Jeg vil egentlig gerne være socialrådgiver, så jeg har kigget på HF eller enkeltfag som en plan B, men jeg aner ikke, hvad der er smartest.
Er der nogen, der har været i noget lignende?
Hvad gjorde I, hvis I ikke bestod?
Og fucker man sit liv op, eller finder man en vej alligevel?